Der er store ændringer på vej i den danske folkeskole.
Fremover skal skolen have et større fokus på praktisk læring frem for at sidde stille på en stol. Det betyder blandt andet, at elever i indskolingen vil få en kortere skoledag, mens de ældste elever får mere valgfrihed og praktisk undervisning.
Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) netop præsenteret på et pressemøde i Børne- og Undervisningsministeriet.
- Vi har først og fremmest aftalt, at flere beslutninger skal træffes lokalt og færre på Christiansborg, siger Mattias Tesfaye.
Aftalen indeholder 33 politiske tiltag og er indgået sammen med partierne Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Færre eksamener
For første gang i 30 år får folkeskolen også et helt nyt fag. Nemlig faget teknologiforståelse.
En anden markant ændring er, at antallet af eksamener skæres ned fra otte til seks. Til gengæld indføres muligheden for at give karakterer allerede fra 6. klasse.
- Der bliver frihed på den enkelte skole til at give karakterer allerede fra 6. klasse, hvis det samtidig ledsages af feedback – det kan både være skriftlig eller mundtligt, siger Mattias Tesfaye.
De vigtigste punkter i aftalen
540 millioner kroner afsættes til bøger. Det skal give mindre skærm og styrke læselyst. Der investeres også i bedre faglokaler.
Kortere skoledage til elever i indskolingen. Mere valgfrihed og praktisk undervisning til de ældste elever.
Understøttende undervisning erstattes af en timebank, som for eksempel kan bruges på timer med to lærere eller pædagoger i indskolingen.
Antallet af eksamener skæres ned fra otte til seks.
Antallet af bindende mål i folkeskolens læreplaner skæres kraftigt ned – fra 1081 til 215.
Der afsættes 500 millioner årligt til mere intensiv undervisning i dansk og matematik til de cirka 10 procent af eleverne per skole, der har de største udfordringer.
Alle elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor man for eksempel kun er i skole tre dage om ugen og på en virksomhed de resterende to dage.
Alle elever får fem dages obligatorisk erhvervspraktik, som skal vække elevernes appetit på at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
Teknologiforståelse integreres i eksisterende fag, så alle elever bliver undervist i det, og faget tilbydes også som valgfag i udskolingen.
Elever med skolevægring får mulighed for online undervisning.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, herunder mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Udover at eleverne kan se frem til færre eksamener, så bliver antallet af bindende mål i folkeskolens læreplaner, som fastsætter mål for læring, også skåret kraftigt ned fra 1081 til 215.
Det er ifølge Mattias Tesfaye "nok den største enkeltstående ændring".
En skole med mindre skærm
Generelt går eleverne en mere praktisk folkeskole i møde, understreger Mattias Tesfaye.
Elever i 8. og 9. klasse vil kunne vælge at komme i juniormesterlære, hvor de eksempelvis er i skole tre dage om ugen og i mesterlære de resterende dage. Derudover bliver erhvervspraktik obligatorisk.
Undervisningsministeren vurderer, at omkring 5 procent af årgangen vil vælge juniormesterlæren.
Derudover afsætter regeringen 500 millioner årligt til mere intensiv undervisning i dansk og matematik. Det skal gå til de 10 procent af eleverne per skole, som har de største udfordringer.
Regeringen afsætter også 540 millioner kroner til indkøb af bøger og 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler. Det skal blandt andet medvirke til at få mindre skærm i folkeskolen, siger Mattias Tesfaye.
- Det er udtryk for, at vi ønsker en skole, hvor eleverne kan røre i gryderne og bladre i bøgerne. Skolen skal være fysisk og håndgribelig, siger han.
Aftalen giver også mulighed for, at elever, der lider af skolevægring og derfor har højt fravær, kan få online undervisning.
De fire partier hæfter sig ved, at aftalen giver mere frihed til, at de enkelte skoler kan indrette sig, som de vurderer, at det giver bedst mening.
Radikale Venstre siger dog på pressemødet, at de har været i tvivl om, om de ville være med i aftalen, og at der er dele af aftalen, som de står uden for. Uddannelsesordfører, Lotte Rod uddyber, at det drejer sig om den del af aftalen, som handler om, at elever skal kunne få karakterer fra 6. klasse.
Sidst folkeskolen blev ændret markant var ved folkeskolereformen i 2013. Folkeskolereformen førte blandt andet til længere skoledage, og er gennem årene blevet mødt med massiv kritik fra både politikere og organisationer med krav om, at den blev lavet om.