Coronapandemien gjorde den til et fasttømret alternativ til dens analoge modpart.
Siden har onlineundervisningens styrker og svagheder været genstand for debat blandt såvel forskere som skolerektorer.
Men i Næstved har man omfavnet den omdiskuterede undervisningsform til fulde.
Ideen er, at eleverne skal skubbes tilbage til den fysiske undervisning stille og roligt. Her kan det være et godt første skridt på vejen, at eleverne starter småt
I begyndelsen af januar havde Ungdomsskolen i Næstved nemlig premiere på Online Skolen – en digital pendant til dens traditionelle skoletilbud, hvor undervisningen udelukkende afvikles gennem Teams-møder og webkameraer.
Skal komme skolevægring til livs
Tiltaget er et treårigt forsøgsprojekt og kan rumme i alt 50 elever fra 6. til 9. klasse, som i længere perioder er udeblevet fra fysisk undervisning.
Og dem er der ikke så få af. Over de seneste år har skolens ledelse set et problem med skolevægring tage til, siger skoleleder Lisbeth Pedersen.
- Folkeskolerne i Næstved har opdaget, at det er et stigende antal elever, der får svært ved at passe sin skolegang. Det kan vi også genkende her, og det vil vi derfor gerne gøre noget ved, siger hun til TV2 ØST.
Online-undervisning kan være et rigtig godt skridt på vejen, men det må ikke blive en sovepude. Eleverne skal med tiden tilbage til den ordinære skolegang
Dén ambition kan altså indfris med fjernundervisning, forklarer skoleleder Lisbeth Pedersen.
- Ideen er, at eleverne skal skubbes tilbage til den fysiske undervisning stille og roligt. Her er det en god idé, at de starter i det små, siger hun.
Lidt er bedre end ingenting
Undervisningen foregår gennem kommunikationsværktøjet Microsoft Teams, hvor eleverne kan tilgå undervisningsmateriale og deltage i lektionerne gennem såkaldte rum.
Her modtager de 21 elever, som tilbuddet i skrivende stund omfatter, ti timers ugentlig undervisning i fagene engelsk, matematik og dansk.
Trods den beskedne mængde undervisning lever tilbuddet op til kravene om at tage en afgangsprøve – og det er immervæk det vigtigste, siger Lisbeth Pedersen.
- Under tiden med corona lærte vi, at fjernundervisning trods alt er bedre end ingenting. Man får ikke den fulde fagrække, men det er langt bedre at fastholde sin progression og få et afgangsbevis end at risikere det modsatte, siger hun.
Og selvom den er alternativ, er undervisningens udbytte umiddelbart den samme, fortæller Trine Handbjerg Jørgensen, der underviser i dansk og engelsk på Online Skolen.
- Det er selvfølgelig anderledes, men man kan stadig undervise på samme måde. Jeg vil faktisk sige, at undervisningen er lidt mere nær, siger hun.
Bør kun være midlertidigt
Tiltaget kommer da også på det helt rigtige tidspunkt.
For i november besluttede regeringen, at al onlineundervisning på grundskoleniveau kun må tilbydes af kommunen fremfor af private aktører.
Det har dog ikke betydet, at efterspørgslen er faldet, forklarer professor i klinisk børnepsykologi ved Aarhus Universitet, Mikael Thastum.
- Problemet med skolefravær er meget stort. Det er steget fra før pandemien til nu, så langt flere børn har mere fravær, siger han til TV2 ØST.
Derfor blåstempler han også Ungdomsskolens tiltag. Men skal det fungere efter hensigten, skal der tages visse forbehold, advarer han.
- Online-undervisning kan være et rigtig godt skridt på vejen, men det må ikke blive en sovepude. Eleverne skal med tiden tilbage til den ordinære skolegang, siger han.
Handler om mere end faglighed
Det er dog en faldgrube, man har fokus på, understreger Lisbeth Pedersen.
- Det er enormt vigtigt, at man ikke ser det som et isoleret tilbud, hvor eleverne kan blive resten af sin skolegang. Det er en trædesten tilbage til den fysiske undervisning, siger hun.
For selvom tiltaget i første omgang har fokus på at fremme faglighed, er fællesskab en lige så væsentlig del af ligningen, tilføjer hun.
- Mange af dem med højt fravær oplever vi også bliver isolerede og ensomme. Derfor vil vi gerne hjælpe dem i de mindre fællesskaber. Der kan jo også opstå fællesskab og venskaber online, siger hun.
Derfor afholdes der blandt andet ugentlige frokoster og regelmæssige udviklingssamtaler med eleverne, som også har mulighed for at møde op fysisk, hvis de skulle få lyst.
Indtil videre har Trine Handbjerg Jørgensen dog været et fysisk fremmøde foruden, men udsigterne er gode, lyder det.
- Der er faktisk allerede nogen, der har givet udtryk for, at de gerne vil deltage fysisk i undervisningen, når de er lidt længere i forløbet, siger Trine Handbjerg Jørgensen.