Der skal være mere mudder på knæene for fremtidens skoleelever. Det mener Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S).
- Vi politikere skal træde et skridt tilbage og lade skolerne træde et skridt frem. Så alle vi forældre kan se et glimt i øjet og mudder på knæene, når børnene kommer hjem. Det er vigtigt, at børnene kommer mere ud og væk fra stolene, og at lærerne bruger undervisningen mere aktivt.
- Det kan for eksempel være i historie, at man lærer børnene om modstandsbevægelsen i anden verdenskrig ved at vise dem steder, hvor modstandsbevægelsen var aktive. Det kan være i natur- og teknik fagene ved at samle skrald og forklare, hvorfor det tager 500 år at nedbryde aluminium, siger Mattias Tesfaye.
For meget højpandet teori
TV2 ØST har sat Mathias Tesfaye (S) i stævne til en snak om fremtidens folkeskoler. De seneste dage har vi sat fokus på på de udfordringer, som skolerne i vores område står overfor.
- Vi har det problem at for nogle år siden, der kunne det ikke blive akademisk nok inden for mange uddannelser - og det har også ramt læreruddannelsen. Der blev skåret ned for praktikken og op for de højpandede teoretiske værker. Vi er heldigvis på vej væk fra det, hvor den pædagogiske faglighed - det at lære børnene noget - er rykket frem i bussen, og teorierne er rykket tilbage, siger ministeren.
Han ærgrer sig over, at mange lærerstillinger er forsvundet de sidste ti år, mens skolerne har skruet markant op for forbruget af timevikarer.
- Det er jeg træt af, da jeg mener, at børnene skal have uddannede folkeskolelærere - på den måde for vi mest kvalitet i undervisningen. Men vi har også problemer i hele landet med at rekruttere uddannede lærere.
En af måderne på at få rekrutteret flere undervisere til folkeskolen er, at lede udenfor lærerseminarierne.
- Jeg mener, at vi skal have flere med en anden faguddannelse ind i folkeskolen. Det kan være en tømrer, en murer, journalist, en erhvervsleder og så videre. Det er gavnligt for børnene, at de møder nogen, som har andre perspektiver.
- De skal dog tage en pædagogisk efteruddannelse, hvis de gerne vil blive ved med at være lærer, for det er selvfølgelig vigtigt, at personer med en anden faglig uddannelse og så har en pædagogisk indsigt, siger ministeren.
- Derfor vil jeg appellere til, at kommunerne giver dem en økonomisk mulighed for at tage en efteruddannelse som voksne. Det vil kunne løse nogle af rekrutteringsudfordringerne, siger ministeren.
Måske flere penge på vej
Ifølge Mattias Tesfaye vil han og regeringen sætte fokus på at nedbringe elevtallet i klasserne og afsætte flere ressourcer til udsatte børn.- Vi er i gang med at lave en række tiltag fra 2024, hvor vi kommer til at hjælpe skolerne med at håndtere børn med særlige behov mere, end vi gør i dag. Vi vil sætte elevtallet ned i klasserne og vi vil give forældrene mulighed for udskyde sit barns skolestart.
Men det kommer jo også til at koste de i forvejen trængte kommuner penge?
- Ja, det gør det. Vi forhandler lige nu om en reform af universitetsloven og tanken er, at det, vi sparer der, skal føres over til folkeskolen. Vi har lige haft første forhandling af finansloven næste år, så jeg kan ikke garantere, at vores tiltag kommer til at ske. Men jeg håber selvfølgelig at de tiltag, vi ønsker på folkeskoleområdet, bliver vedtaget, siger Mattias Tesfaye.
Ministeren opfordrer til, at man bliver mere fysisk i undervisningen ude på folkeskolerne.
- Jeg meget optaget af at selve undervisningen i folkeskolen bliver mindre 'djøffet' og mere pædagogisk. Ment på den måde, at undervisningen er tættere knyttet til børnenes hverdag og deres lokalsamfund. Så dansk- og matematikundervisningen ikke altid foregår på en stol, men at de kommer ud og bruger undervisningen fysisk, siger Mattias Tesfaye.