Nyhedsoverblik

Ny aftale skal højne kvalitet af skoler

Regeringen har i dag indgået en aftale, som skal kvalitetssikre folkeskolen.

En aftale, der blandt andet vil sikre investeringer i faglokaler og bedre fysiske rammer, erhvervspraktik for alle samt kortere skoledage og mindre skærmtid.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Af aftalen fremgår det, at midlerne til at renovere skoler er fordelt på kommuner. Her fremgår det desuden, at kommunerne i vores sendeområde samlet vil få tildelt 214 millioner kroner til renovering.

Se fordelingen af de 214 millioner kroner

  • Odsherred Kommune: 10 millioner

  • Holbæk Kommune: 24 millioner

  • Faxe Kommune: 8 millioner

  • Kalundborg Kommune: 34 millioner

  • Ringsted Kommune: 16 millioner

  • Slagelse Kommune: 34 millioner

  • Stevns Kommune: 6 millioner

  • Sorø Kommune: 12 millioner

  • Lolland Kommune: 18 millioner

  • Næstved Kommune: 14 millioner

  • Guldborgsund Kommune: 26 millioner

  • Vordingborg Kommune: 12 millioner

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Kommunerne Slagelse og Kalundborg, der begge har 17 folkeskoler, vil hver få tildelt 34 millioner kroner, hvor Stevns Kommune med blot tre folkeskoler vil få tildelt seks millioner kroner til renovering.

20240319-113145-L-1920x1280we
Læs også
Store ændringer i folkeskolen
20240319-113145-L-1920x1280we
Læs også
Store ændringer i folkeskolen