Kirkeministeriet har netop færdiggjort en ny undersøgelse af arbejdsmiljøet i den danske folkekirke.
I undersøgelsen kom det frem, at hver femte medarbejder i kirkerne er udsat for krænkelser eller mobning.
En af konklusionerne i undersøgelsen er, at lav ledelseskvalitet, uklare krav og stærke hierarkier har betydning, når ansatte i folkekirken ikke trives.
Blandt andet at menighedsrådene har ansvaret for en stor del af ledelsesopgaverne i kirkerne, og at erfaring og kompetencer kan være mangelfulde.
- Vi vil have fokus på måske at gøre det pligtigt, at dén, der skal være kontaktperson, også at få en uddannelse i at lede og have arbejdsgiveransvar, siger Ulla Thorbjørn Hansen, der er biskop ved Roskilde Stift.