Nyhedsoverblik

Aflyste færger frustrerer øboere

Beboerne på Sejerø og Nekselø er dybt frustrerede over færgedriften.

Antallet af aflysninger er eksploderet, og det går hårdt ud over øboerne, lyder det.

Det seneste år har der været over fem gange så mange aflysninger til og fra Sejerø som året forinden. Det samme er tilfældet til og fra Nekselø. 

Nu kalder øboerne på handling fra kommunens side.

- Vi kan ikke leve med det her, så kan de lige så godt lukke øen og så ekspropriere alle os, så flytter vi væk herfra, siger Klaus Perkild, der er formand for ø-udvalget på Sejerø.

Ifølge Kalundborg Kommune, der står for færgedriften, skyldes de mange aflysninger, at færgerne er gamle, går oftere i stykker samtidig med, at der har været nogle uheld.

- Vi har faktisk fuld forståelse for, at øboerne er frustrerede over situationen. Det er vi jo også selv, for det er jo vores ydelse til øboerne, så det er jo utilfredsstillende for alle parter, siger rederichef Christian Sabber fra Kalundborg Kommune.

Læs også
- Så kan de lige så godt lukke øen, siger øboere
Læs også
- Så kan de lige så godt lukke øen, siger øboere