Milepæl for Femern-byggeri: - Det er stort

Det første af 89 tunnelelementer til Femern Bælt-tunnelen er nu på vej ud af fabrikken. Til næste år skal det sænkes ned på bunden af Femern Bælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdet med at støbe det allerførste tunnel-element på Femern-byggeriet har i den forgangne uge rundet en markant milepæl.

For processen er nu så langt fremme, at elementet rager ud fra støbehallen på den enorme elementfabrik i Rødbyhavn.

quote Nu får vi syn for sagen, og kan vise den profil, som vi har vist på utallige modeller

Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef, Femern A/S

Det er første gang, at offentligheden får et billede af, hvordan tunnelen i virkeligheden kommer til at se ud.

- Det er særligt at vise, hvad vores entreprenør har gang i inde i hallerne, nu hvor vi får det ud i det virkelige liv. Det er stort, siger Morten Kramer Nielsen, der er kommunikationschef for Femern A/S.

Fra venstre mod højre ses rørene inde i tunnelelementet til jernbanen (de første to), motorvejssporet i sydgående retning, en servicetunnel, og motorvejssporet til nordgående retning.
Fra venstre mod højre ses rørene inde i tunnelelementet til jernbanen (de første to), motorvejssporet i sydgående retning, en servicetunnel, og motorvejssporet til nordgående retning. Foto: Femern A/S

Det er Femern A/S der er bygherre på projektet på vegne af den danske stat, imens det er det hollandske konsortium Femern Link Contractors, der står for selve byggeriet af tunnelen.

- Nu får vi syn for sagen, og kan vise den profil, som vi har vist på utallige modeller: Det her er sådan, tunnelen kommer til at se ud.

Næsten halvvejs

Tunnelelementet, der er det første af 79 standardelementer, måler 42 meter i bredden og ni meter i højden, svarende til en fire-etager høj bygning.

Her kan man nu også se de i alt fem rør, som kommer til at løbe inde i tunnelen. To rør til motorvejen. En servicetunnel, samt et rør til hver af de to jernbanespor.

Når elementerne har forladt fabrikken, sættes der skotter i enderne, så det bliver i stand til at flyde. Herfra trækkes elementet ind bag dæmningen, som ses forrest i billedet. Her kan vandstanden efterfølgende hæves, så elementet til sidst flyder, hvorefter det kan bugseres ud på plads.
Når elementerne har forladt fabrikken, sættes der skotter i enderne, så det bliver i stand til at flyde. Herfra trækkes elementet ind bag dæmningen, som ses forrest i billedet. Her kan vandstanden efterfølgende hæves, så elementet til sidst flyder, hvorefter det kan bugseres ud på plads. Foto: Femern A/S

På nuværende tidspunkt er entreprenøren omkring halvvejs med det første tunnelelement.

- Støbearbejdet foregår i segmenter, og der går ni segmenter på et standardelement. På det første har vi støbt de første fire segmenter og er nu på vej med det femte, forklarer Morten Kramer Nielsen og tilføjer:

Læs også
Rederi vil konkurrere på pris mod tunnelen
Læs også
Rederi vil konkurrere på pris mod tunnelen

- Vi har været i gang med at støbe siden i sommer. Det her handler meget om at øve sig i at lave en industriel produktion, hvor vi lærer af erfaringer, og vi kan allerede nu se, at det går hurtigere.

Når elementet når sin fulde længde, vil det være i alt 217 meter langt og veje 73.500 tons.

Elementfabrikken breder sig over et areal på 1,5 millioner kvadratmeter svarende til 300 fodboldbaner.
Elementfabrikken breder sig over et areal på 1,5 millioner kvadratmeter svarende til 300 fodboldbaner. Foto: Femern A/S

Når de i alt 89 tunnelelementer forventeligt om fire år er støbt færdig og sænket ned på plads under Femern Bælts overflade, vil de nå en samlet længde på cirka 18 kilometer, som bliver den totale længde på Femern Bælt-tunnelen.

Det gør den til verdens længste af sin slags – en sænketunnel for både biler og tog.

Gravearbejde nærmer sig afslutning

Også på andre fronter skrider arbejdet frem.

I sidste uge forlod den enorme sandsuger Vox Amalia byggeriet. Det gør den, efter at gravearbejdet til den rende i havbunden, hvor tunnelelementerne skal sænkes ned, nu er næsten færdig.

Den enorme sandsuger Vox Amalia har i næsten to år arbejdet ved Femern Byggeriet.
Den enorme sandsuger Vox Amalia har i næsten to år arbejdet ved Femern Byggeriet. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Det går godt. Vox Amalia har gravet op mod seks millioner kubikmeter havbundsmateriale væk, og vi er nu 96 procent færdige med at grave tunnelrenden, siger Morten Kramer Nielsen og tilføjer:

- Dertil er arbejdet med at støbe portalen, selve indkørslen til tunnelen, godt i gang. Det er i forlængelse af den, at vi til næste år skal sætte det første element ned på plads.

Verdens største flydende gravemaskine, Magnor, arbejder fortsat med at udrette havbunden til den nye tunnel. Med en enkel skovlfuld kan den løfte, hvad der svarer til vægten af fire bybusser med passagerer.
Verdens største flydende gravemaskine, Magnor, arbejder fortsat med at udrette havbunden til den nye tunnel. Med en enkel skovlfuld kan den løfte, hvad der svarer til vægten af fire bybusser med passagerer. Foto: Femern A/S

Tunnelelementerne støbes i de tre enorme fabrikshaller øst for tunnel-indkørslen i Rødbyhavn, hvor de sammen med resten af elementfabrikken breder sig over et areal på 1,5 millioner kvadratmeter svarende til 300 fodboldbaner.

Læs også
Lolland vokser med tre kvadratkilometer - sådan foregår det
Læs også
Lolland vokser med tre kvadratkilometer - sådan foregår det

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen forventes afsluttet planmæssigt i 2029.


Nyhedsoverblik