Det vi har sammen

To mænd fra Vipperød og Holbæk er dømt skyldige i bordel-drift

Foto: TV ØST

To mænd fra Holbæk-egnen blev torsdag fundet skyldige i bordel-drift. Begge nægter sig dog skyldige.

To mænd blev torsdag kendt skyldige ved Retten i Holbæk for bordel-virksomhed. 

Det er en 48-årig mand fra Vipperød og en 55-årig mand fra Holbæk, der er tale om. Den ene er dømt for rufferi, den anden for at have udlejet lokaler til prostritution på et hotel i Holbæk og et motel i Roskilde. 

Det skriver Nordvestnyt. 

Den 48-årige blev idømt 60 dages betinget fængsel, den 55-årige 30 dages betinget fængsel. 

De nægter sig begge skyldige. 

Flere kvinder ansat 

De to mænd var tiltalt for at drive bordeller med flere kvinder ansat på tre adresser i en periode fra efteråret 2013 til december 2014.

Den 48-årige mand fra Vipperød var tiltalt for at have drevet bordel i Regstrup. Ifølge anklageskriftet har flere kvinder haft "adskillige seksuelle forhold til et større antal kunder" mod betaling eller løfte om betaling. 

Samtidig har manden i samarbejde med den 55-årige mand drevet bordel i Holbæk og Roskilde. 

Men den 55-årige var tiltalt efter en lidt anden bestemmelse. For han er nemlig ejer og daglig leder af hotellet i Holbæk og motellet i Roskilde, og dermed tiltalt for at have lejet værelser ud til disse kvinder. 

Læs også To mænd er tiltalt for at drive bordeller fra et hotel og motel

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App