Både politi og brandvæsen bjærgede mandag morgen en genstand fra vandet ved lystbådehavnen ved området Møllevangen i Korsør.
Politiet sikrede genstanden og har undersøgt den.
- Der er tale om indvolde fra et dyr, så vi kan ihvertfald udelukke, at der er tale om noget fra et menneske, slår vagtchef Tom Stysiek, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fast.
Læs også: Politiet har sikret genstand fra Korsør Havn
Tom Stysiek oplyser, at politiets tilstedeværelse sammen med brandvæsnet ved havnen i Korsør mandag morgen under alle omstændigheder i samme grad ville have fundet sted - og altså ikke har været ekstraordinær på grund af sagen om den savnede Emilie Meng fra Korsør.