Michelin-restaurant planter egetræ til ære for kongen

Et mindesmærke om kong Frederik den 10., der søndag besteg tronen, er blevet plantet på det sydlige Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dagen for tronskiftet har været spækket med traditioner. Navnlig i hovedstaden.

Men også her i regionen er overgangen til en ny regent blevet markeret på traditionel vis.

quote Der er stor symbolik i egetræet, som symboliserer danskheden, soliditet og styrke

Niels Mellergaard, haveinspektør og forhenværende chef for de danske slotshaver

Søndag formiddag var folk fra Præstø og omegn inviteret til plantning af en kongeeg i Frederiksminde anlæg, der ligger i forbindelse med hotellet af samme navn.

- Vi er så heldige, at Vordingborg Kommune har taget initiativ til at plante et egetræ – en kongeeg, fortæller Silje Mari Brenna, der er direktør hos Michelin-restauranten Hotel Frederiksminde.

Læs også
- Det er gået helt amok, siger købmand
Læs også
- Det er gået helt amok, siger købmand

Hun fortæller, at det var helt naturligt at bakke op om forslaget fra kommunen.

- Det er en lille højtidelighed, der markerer den nye tronfølger, hvor alle er velkommen til at deltage og lægge lidt jord på, og så efterfølgende gå hjem og se tronskiftet i fjernsynet, siger hun.

Det nye træ får således navnet Kong Frederik den 10.'s eg.

Tusind år gammelt

Selve historien med kongeeg er ikke særlig velbeskrevet.

Det fortæller Niels Mellergaard, der er forhenværende chef for danske slotshaver og i dag haveinspektør ved Stenbjerg Ejendomme, hvor han står for at passe haver ved danske slotte og herregårde.

- Det er en gammel tradition, at man bruger egetræet som signaturtræ i forskellige sammenhænge til at markere forskellige begivenheder, siger han og tilføjer:

- Der er stor symbolik i egetræet, som symboliserer danskheden, soliditet og styrke.

Niels Mellergaard er forhenværende chef for danske slotshaver og i dag haveinspektør ved Stenbjerg Ejendomme, hvor han står for at passe haver ved danske slotte og herregårde.
Niels Mellergaard er forhenværende chef for danske slotshaver og i dag haveinspektør ved Stenbjerg Ejendomme, hvor han står for at passe haver ved danske slotte og herregårde. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Ifølge Niels Mellergaard stammer navnet Kongeeg fra en fortælling om Frederik den 7. engang, der søgte ly i det enorme egetræ som står i Jægerspris Nordskov.

- På det tidspunkt – i starten af 1800-tallet – var træet også hult, og der kunne være træ ryttere i træet, siges det, fortæller han og tilføjer:

- Den er ikke bare Danmarks ældste, men Nordeuropas ældste eg, som man tipper, kan være op mod 2.000 år gammel.

Har levet under fire regenter

Blandt de fremmødte til dagens arrangement var Kirstine Ruth fra Præstø, for hvem tronskiftet langt fra er det første, hun oplever.

- Det er en stor begivenhed. Det er den fjerde regent, jeg nu skal leve under, siger hun.

Kirstine Ruth fra Præstø blev født under Kong Christian den 10. Siden har hun levet under Kong Frederik den 9., Dronning Margrethe den 2. og nu Kong Frederik den 10.
Kirstine Ruth fra Præstø blev født under Kong Christian den 10. Siden har hun levet under Kong Frederik den 9., Dronning Margrethe den 2. og nu Kong Frederik den 10. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

- Jeg synes, det er en meget stor begivenhed, og jeg synes, det er fint at markere det. For det er et samlingspunkt for os alle sammen, tilføjer Kirstine Ruth.

Nikolaj Reichen fra Præstø synes også godt om, at man i dag ikke nødvendigvis skulle til hovedstaden for at markere fejringen.

- Det er et rigtig hyggeligt arrangement. Jeg synes, det er en god måde at være med i det royale arrangement. Vi kan ikke allesammen stå inde i København, siger han og tilføjer:

Læs også
Niels opfordrer alle til at hejse flaget
Læs også
Niels opfordrer alle til at hejse flaget

- Og jeg synes, det er sjovt at kunne gå forbi, når træet vokser op de kommende mange år.

Hotel Frederiksminde er i øvrigt opkaldt efter den samme konge som kongeegen. 

Pavillonen, som bygningen kaldes, blev indviet 2. maj 1870, hvor den blev opkaldt efter den buste af Kong Frederik den 7. som var rejst i anlægget to år forinden.


Nyhedsoverblik