Hun var én af dem med allermest PFOS i blodet - nu er hun et skridt nærmere en behandling

Lis Pedersen har uden at vide det spist kød forgiftet med det sundhedsskadelige stof PFOS. Nu er der gået tre år - og en mulig behandling er kommet et skridt nærmere.

Af Ingrid Østergaard og Christina Jul Nielsen


Hun sidder med sin iPad foran sig.

- Det er godt nok spændende, siger Lis Pedersen.

Hun venter på at få sine resultater fra et forsøg, hun har deltaget i.

Lis Pedersen er en af de mange medlemmer af Korsør Natur- og Kogræsserforening, der i årevis har spist forgiftet kød.

For tre år siden fik de at vide, at kødet var forurenet med flourstoffet PFOS. Et stof, der er giftigt for mennesker og dyr, og som ophober sig i organerne.

quote Jeg er helt i chok

Lis Pedersen

Da det blev opdaget, fik medlemmerne taget blodprøver - og Lis Pedersens tal var højt.

- Jeg er nok en af dem, der har det højeste tal, siger Lis Pedersen.

511 nanogram havde hun i kroppen dengang. Det skal helst ligge på omkring 21 nanogram.

Derfor har hun deltaget i et forsøg med Holbæk Sygehus, som ville undersøge, om et kolesterolmiddel kunne sænke PFOS-niveauet i kroppen.

Og nu har hun endelig fået svar.

- Hold da op, Arne, siger Lis Pedersen til sin mand.

- Jeg er helt i chok.

"Nu er det sgu ikke så rart at være her"

Lis Pedersen og hendes mand Arne Pedersen var en del af Korsør Natur- og Kogræsserforening i næsten 15 år.

- Vi havde kalve derude. Det var naturpleje, de afgræssede området, så blev de slagtet, og så fik vi kød, da sæsonen var slut i løbet af efteråret, fortæller Lis Pedersen.

De er cyklet ud til området for at se, hvordan det nu ser ud.

Området er ikke blevet brugt, siden det for tre år siden kom frem, at området var forgiftet med PFOS. 

Et sundhedsskadeligt flourstof, der blandt andet er sat i forbindelse med øget risiko for kræft, nedsat immunforsvar, fosterskader og forøget kolesterol.

Hvad er PFOS?

PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorholdige, svært nedbrydelige og miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Stofferne er alle syntetisk fremstillede og er siden 1950'erne blevet anvendt i en lang række produkter, hvor det især har haft en overfladebehandlende eller isolerende effekt.

En forhøjet koncentration af PFAS kan give forhøjet kolesterol- og levertal, og det anses for også at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.

Samtidig er PFAS særligt farligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Kogræsserforeningen har i 15 år haft græssende køer på engen ned til et vandløb, hvor også et vandløb fra den lokale brandskole munder ud.

I årtier frem til 2008 brugte brandskolen skum til brandøvelser, som indeholdt PFOS. 

Selvom det nu er mange år siden, har stoffet spredt sig til den omkringliggende natur – og det område, hvor kogræsserne havde køer til at gå.

- Vi spiste noget godt kød. Og at det så viser sig, at det er forgiftet, det er rigtig svært, synes jeg. 

- Det fylder meget, siger Lis Pedersen.

Området, hvor kogræsserforeningen plejede at have græssende køer, er nu ryddet for dyr.
Området, hvor kogræsserforeningen plejede at have græssende køer, er nu ryddet for dyr. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Fødevarestyrelsens undersøgelser af kødet viste, at det indeholdt 180 nanogram PFOS per gram, og at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

- Det kan man godt mærke i maven det her, siger Arne Pedersen, mens han kigger ud over engen.

- Vi har haft virkelig mange gode timer herude. Men nu er det sgu ikke så rart at være her.

Er det årsag til hjerneblødningen?

- Kom du med herind, siger læge Ann Lyngberg.

Hun er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, og er en af forskerne bag det forsøg, som blandt andre Lis Pedersen har deltaget i.

Der bliver skænket kaffe og vand.

- Så kom vi på plads, siger Ann Lyngberg.

- Ja, og jeg har glædet mig til i dag, siger Lis Pedersen, og fortsætter:

- Fordi jeg har nogle spørgsmål. Jeg er én af dem, som har et meget højt PFAS-tal i kroppen, og jeg har været med i forsøget, og jeg går og venter og venter.

Lis Pedersen er til møde på Holbæk Sygehus om det forsøg, hun har deltaget i.
Lis Pedersen er til møde på Holbæk Sygehus om det forsøg, hun har deltaget i. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Lis Pedersen og 44 andre medlemmer af kogræsserforeningen har deltaget i forsøget med et kolesterolsænkende middel, som forskerne håber kan hjælpe med at sænke PFOS-niveauet i medlemmernes kroppe.

- Må jeg ikke høre, hvordan du har det?, spørger Ann Lyngberg og tilføjer:

- Jeg har jo tænkt på jer rigtig mange gange.

- Altså, jeg er okay, svarer Lis Pedersen.

- Jeg havde en hjerneblødning sidste år i februar måned, og jeg kan jo ikke lade være med at tænke: ”Skyldes det noget af det gift, jeg har i kroppen?” Det var det første, jeg tænkte på. Så den sidder der bare.

Ann Lyngberg er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og er en af forskerne bag det forsøg, som blandt andre Lis Pedersen har deltaget i.
Ann Lyngberg er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og er en af forskerne bag det forsøg, som blandt andre Lis Pedersen har deltaget i. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

- Selvfølgelig, siger Ann Lyngberg.

- Jeg vil aldrig nogensinde kunne sige, at der er en sammenhæng eller sige, der ikke er. Men det, jeg kan fortælle, er, hvad befolkningsundersøgelser viser.

- Og der har man ikke fundet nogen sammenhæng med hjerneblødning. Vi er jo i et felt, hvor der stadig bliver undersøgt, så nej, det har man ikke fundet. 

- Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg ville sidde på samme måde og tænke, kunne det ikke godt være derfor? Den bekymring, tror jeg, er menneskelig, og den kan jeg i virkeligheden ikke rigtig tage fra dig, for jeg kan kun fortælle dig om befolkningsundersøgelser.

- Ja, det fyldte meget, siger Lis Pedersen.

- Og så håber jeg, at jeg meget snart kan skrive til jer, siger Ann Lyngberg.

En grim fornemmelse

Lis og Arne Pedersen boede på en vej, hvor de havde meget samvær med de andre familier.

Mange af familierne endte med at blive medlemmer af foreningen, efter Lis og Arne Pedersen havde fortalt så begejstret om stedet.

- Så da det viser sig, at der er så meget PFOS i kødet, der fik Arne og jeg det faktisk rigtig skidt, fordi vi havde været med til at værge så mange nye medlemmer til foreningen, fortæller Lis Pedersen.

- Det var ikke særlig rart, at vi havde fået så mange andre til at spise forgiftet kød.

- Vi fik det vendt, og vi har heller aldrig hørt bebrejdelser – overhovedet ikke. Og vi har vendt det i dag. Men det var en grim fornemmelse i starten.

Det gik for alvor op for Arne Pedersen, hvor alvorligt det var, da de ringede fra Holbæk Sygehus og fortalte ham, hvor meget PFOS han havde i kroppen.

- Der blev det mere konkret. Samtidig fik de også Lis i røret, og hendes tal var jo bare endnu højere end mit. Der kom det nok lidt tættere på, siger Arne Pedersen.

Samtidig fik de at vide, at de skulle kassere kødet. Det skulle pakkes i ekstra poser og i restaffald.

- Der måtte bare ikke komme noget ned i det grønne affald.

- Så der tænkte jeg, ”hold da op. Så er det slemt, når det er på den måde”, siger Lis Pedersen.

De plejer, når det ikke skal fylde for meget, at sige til hinanden, at ”de skal til kemisk affald”. Lidt galgenhumor.

- Det dur ikke at gå og være bekymret hele tiden, fordi så lever du ikke dit liv på en god måde. Det er vi nok enige om begge to.

Det første skridt

- Nu er jeg godt nok spændt på at se tallet, siger Lis Pedersen.

- Puha, det bliver spændende.

Hun har lige åbnet beskeden om, at forsøget, hun har deltaget i, har formået at sænke indholdet af PFAS-stoffer i kroppen markant.

På bare 12 uger har det kolesterolsænkende middel Colestyramin sænket indholdet af PFOS med i gennemsnit 60 procent, mens niveauerne af fire andre PFAS-stoffer blev sænket med 15-44 procent.

Lis og Arne Pedersen giver hinanden en high five

- Mine blodprøvesvar … jeg startede på opstart, første besøg: 415,1 PFOS i blodet.

- Og jeg er sluttet af med 74,9 procent.

- Hold da op, siger Arne Pedersen.

- Det er fedt. Hold da op. Det er godt nok dejligt, siger Lis Pedersen.

Se Lis Pedersens reaktion, da hun får svar på sine blodprøver, efter hun har deltaget i forsøget med kolesterolmedicin.

Indtil nu har det ikke været muligt at behandle folk med et for højt indhold af PFAS-stoffer. 

Men nu er forskerne altså kommet et skridt nærmere en mulig behandlingsform.

Selvom resultaterne er gode, er det for tidligt at tale om en kur.

- Vi har vist, at vi kan reducere mængden af PFAS i kroppen, men vi ved endnu ikke, om det påvirker deres helbred, og det har vi brug for at vide mere om, før vi kan tale om en kur, lød det Ann Lyngberg tilbage i februar, da hun præsenterede forsøgets resultater. 

- Men vi har taget det første skridt, og det er stort.

Hos Lis Pedersen betyder det alverden, at hendes tal er blevet sænket så markant.

- Det er dejligt. Det er simpelthen dejligt. Jeg er helt rørt over det, siger hun.

Se serien "De forgiftede familier" lige nu på TV2 ØST Play.