Du har formentlig selv set det på en spadseretur på gaden eller en løbetur i skoven.
De små hvide snus- eller nikotinposer ligger efterhånden allevegne i takt med, at flere er gået over til røgfrit indtag af nikotin.
Men nøjagtigt som cigaretskodder hører poserne heller ikke til på gaden eller i naturen.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der mandag indleder sin årlige Affaldsindsamling. Denne gang med skærpet fokus på nikotinposer.