Nyhedsoverblik

Nedtur for dykanden

En tredjedel af Danmarks ynglende edderfugle er forsvundet på ti år.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Ved den seneste landsdækkende optælling i 2020, der blev foretaget på 226 lokaliteter, lød antallet af ynglende edderfugle ifølge foreningen på 17.500. Til sammenligning var der i perioden fra 1990 til 2010 op imod 25.500 ynglepar.

Edderfugle

Staves også Ederfugle

  • Ederfuglen er en stor, kraftig andefugl med en karakteristisk trekantet hovedprofil uden tydelig overgang mellem hoved og næb.

  • Føden tages gerne i de mere lavvandede havområder, men arten er i stand til at dykke ned på over 20 meters dybde efter føde.

  • Vingefang: 80 til 108 centimeter

  • Længde: 58 centimenter

  • Vægt: 1.200 til 2.800 gram

  • Yngelalder: 3 år

  • Kuld: Et kuld på fire til seks æg.

  • Rugetid: 25 til 28 dage

  • Ungetid: 65 til 75 dage

  • I Danmark yngler arten vidt udbredt i de indre danske farvande, men også i så godt som alle vore fjorde og i Vadehavet. Ederfuglen yngler gerne i kolonier, især på holme og småøer i saltvand eller brakvand.

Kilder: Dansk Ornitologisk Forening

Seniorforsker peger på flere årsager til nedturen.

- Der er et ringere udbud af hovedføden muslinger, og så har der været flere udbrud af fuglekolera, der lokalt har krævet dødsfald, fortæller Thomas Kjær Christensen, seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, til DOF og tilføjer:

- Generelt har ynglesuccesen blandt edderfuglene været lavere end tidligere.

Seniorforskeren peger desuden på havørnen, som en årsag til dykandens tilbagegang.

- Øget forstyrrelse på ynglepladserne og prædation fra havørne har også haft en negativ indvirkning på bestandens størrelse, siger han.

Læs også
Fugle har ændret trækvaner over dele af Danmark
Læs også
Fugle har ændret trækvaner over dele af Danmark