Nyhedsoverblik

Kongeparret kysser

Kong Frederik og dronning Mary kyssede hinanden på balkonen, hvilket fik folkemængden til igen at bryde ud i meget stor jubel.

Det er en tydeligt berørt kong Frederik, der står på balkonen. Flere gange har han måttet tørre tårer væk. Ligesom han har taget sig til hjertet og bukket en lille smule, da folkemængdens jubel har været allerhøjest.