Nyhedsoverblik

Juni ser ud til at blive tør og solrig

Vejret ser ud til at blive tørt og solrigt i juni, mens juli bliver mere våd.

Sådan ser langtidsprognoserne fra DMI i hvert fald ud.

De tyder på, at der vil være højere lufttryk end normalt over Nordeuropa og Skandinavien i juni, hvilket betyder længere perioder med mest tørt og solrigt vejr, og med pæne temperaturer.

Prognoserne er mere uenige og dermed mere usikre for juli måned. Der er dog svage tendenser, der peger på, at flere lavtryk med skyer, regn og blæst vil passere Skandinavien og Danmark vestfra.