Nyhedsoverblik

Her kan du handle for klimaet

I dag er det Danmarks nationale handledag for klimaet, og det markeres med events flere steder på Sjælland.

Initiativet er startet af Grønne Nabofællesskaber, og det er anden gang, det bliver afholdt. 

Over 100.000 mennesker ventes at deltage, skriver Ritzau. 

Dagen handler om at mødes i lokale fællesskaber, virksomheder eller organisationer for at bakke op om at indføre grønnere vaner.

Her kan du deltage

  • Inspiration til din klimahandlerejse, Faxe Bibliotek klokken 15-18

  • Klimaeftermiddag med genbrug, Faxe Fælles Haver, fællesspisning og eventyr på Faxe Bibliotek, klokken 15-18

  • Forskerforedrag og klimahandlemiddag, Hårlev Bibliotek, klokken 16.30-19.30

  • Modeindustriens bæredygtighedsudfordringer ved modeekspert Chris Petersen, Sorø Kunstmuseum, klokken 17-18.30 med fællesspisning klokken 18.30

  • Store Hvededag i klimaets tegn med Naturfamilier, Bjørneskoven i Slagelse, klokken 13-15

Dagen er støttet af Velux-fondene og har den grønne tænketank Concito som videnspartner. 

Du kan se mere om Klimahandledag her.