Nyhedsoverblik

31-årig bed betjent i fingeren

Natten til fredag blev en politibetjent bidt i fingeren, da en påvirket 31-årig mand skulle bortvises fra et tog på Ringsted Station.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten for torsdag. 

Politiet blev tilkaldt klokken 01.13 til stationen af DSB's personale, som skulle have hjælp til at fjerne manden, som skabte utryghed i et tog.

Betjentene anholdt den 31-årige mand fra Odense, som ikke kunne færdes på gaden grundet hans påvirkede tilstand. 

Da manden blev sat ind i politibilen bed han en af betjentene i fingeren og talte nedsættende og fornærmende til begge betjente på vej til politistationen.

Den 31-årige blev sigtet for vold og fornærmelig tiltale og tilbragte natten på detentionen.