Nyhedsoverblik

Retspsykiatrien udvider

Retspsykiatrien i Slagelse udvider med 22 pladser og søger nu 60 nye medarbejdere.

De søger mange forskellige faggrupper som social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og pædagoger.

For at nå i mål med den opgave kører Psykiatrien i Region Sjælland en stor rekrutteringskampagne. Flere medarbejdere er involveret i en projektgruppe. 

De fortæller om deres arbejde på de sociale medier, og de er med til at holde informationsmøder for interesserede, hvor de fortæller om deres job.

- Vi fortæller om vores arbejde, og om hvor fedt det er at arbejde i retspsykiatrien. Mange spørger om det er farligt, men jeg er tryg, når jeg er på arbejde. Jeg er uddannet i dét, som jeg laver, og skulle der komme en farlig situation, så er vi også uddannet i det, siger Kia Kamper, der er fysioterapeut og har arbejdet på retspsykiatrisk afdeling i otte år.

Der er løbende rekruttering, og alle nye medarbejdere får et tre måneders oplæringsforløb og sikkerhedstræning. De første medarbejdere ansættes pr. 1. september. 

De nye pladser på Sikringen åbner til december, og de nye pladser på retspsykiatrisk afdeling åbner til marts næste år. 

Læs også
Afdeling for landets farligste kriminelle har fået særlig dispensation til at søge mænd
Læs også
Afdeling for landets farligste kriminelle har fået særlig dispensation til at søge mænd