Nyhedsoverblik

Vold og trusler på skole

Kvælertag, slag, spark, mobning og trusler. Det er ifølge forældre virkeligheden på Høng Skole.

- Vi har i to år prøvet at råbe skoleledelsen op - uden der reelt set sker noget. I en specifik klasse er syv børn taget ud - fire af dem inden for de sidste måneder. Vold og trusler er blevet hverdag på skolen, fortæller en af forældrene.

Deres kritik går ikke kun på skoleledelsens manglende indgriben - men også Kalundborg Kommune, der heller ikke har grebet ind trods henvendelser fra forældrene.

En lokalpolitiker vil nu have undersøgt sagen. 

- Vold og trusler er bare ikke ok. Jeg kender ikke sagen, men nu skal vi have belyst det hele, siger formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Henriette Ergemann.

Skoleleder på Høng Skole, Peter Brandt, ønsker ikke at stille op til et interview, men skriver blandt andet i en mail, at skolen har en antimobbestrategi og følger trivslen på skolen tæt.

Læs også
Børn udsættes for kvælertag, slag og trusler på skole
Læs også
Børn udsættes for kvælertag, slag og trusler på skole