Nyhedsoverblik

Slukker for strømmen

Eleverne på HTX i Nykøbing Falster møder i dag, fredag, ind til en noget anderledes skoledag.

For at markere Earth Overshoot Day vil undervisningen fredag den 22. marts nemlig blive gennemført fuldstændig uden elektronik.

Det oplyser Teknisk Gymnasium Lolland-Falster.

- Vi gennemfører undervisningen uden strøm på denne dag for at øge elevernes bevidsthed om, at jordens ressourcer ikke er uudtømmelige.

- Derudover vil vi gerne prøve en anderledes måde at gennemføre gymnasieundervisning og vi håber og tror da på, det bliver en sjov dag for eleverne og underviser med nogle nye oplevelser i skoletiden, siger lektor Irene Wendel Jørgensen.

Normalt foregår al undervisningen på skolen digitalt via computere, men i dag har eleverne valgt sig ind på forskellige workshops, hvor de for eksempel kan dyrke idræt eller lave mad uden brug af strøm.

Earth Overshoot Day er den dag på året, hvor det er beregnet, at jordens befolkning har brugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år.