2012 - Sovs som værtindegave del 1

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Sovs som værtindegave

 

Først laves fonden. Princippet er, at du tager hvad du har af suppeurter og bruger dem. Hvis du har en rest soltørrede tomater eller lignende vil det også være med til at give en god smag.

 

1 stort løg

2 gulerødder

Et stykke selleri eller toppen af bladselleri

Tre-fire kviste frisk timian

Et lille bundt persille

4-5 laurbærblade

10 sorte peberkorn

3-4 hele allehånde

2-3 dl rødvin

Smør eller andefedt

1-2 spsk salt

Vand, så det dækker

 

Svits indmaden fra anden sammen med halsen og evt. noget af vingerne i smør eller andefedt i en tykbundet gryde med en stor bund. Svits grøntsagerne. Tilsæt krydderurter, krydderier og 1 spsk salt. Hæld vand og vin ved, så det dækker. Kog suppen op, tag derefter låget af og lad det simre, indtil en hel del af væsken er fordampet. Tilsæt mere vand og fortsæt således i 2-3 timer, indtil fonden har fået en god smag og der er omkring ½ liter tilbage. Smag den til, den skal formentlig have mere salt. Si den og lad den køle helt af i køleskabet. Fjern fedt og de øverste urenheder.

 

Sovs:

Den afkølede fond

Brun sovsejævner

Ca. 2 dl piskefløde

Ca. ½ dl portvin

3-4 spsk ribsgelé

Et par dråber tabasco og/eller engelsk sovs

Godt med salt og peber

 

Kog fonden i kog. Kom sovsejævner i under omrøring, indtil sovsen har fået en god tykkelse. Tilsæt piskefløde, portvin og ribsgelé. Smag til med salt og peber, husk, at der som regel skal mere i, end man lige tror. Kom sovsen i et sødt glas og bind evt. et bånd om.

Denne sovs kan tilsættes skyen fra den and, man steger juleaften. Det vil give sovsen den helt rigtige smag af and. Indtil da kan den med fordel fryses.

 


Nyhedsoverblik