Kræmmerhuset 2012 - Isabella Smith laver plumkage og brunkager del 2

28:32

Plumkage med sneglasur og brunkager - hent opskrifterne her

 Plumkage med sneglasur200 g smør200 mørk muscovadosukker3 æg1 spsk mørk sirup200 g mel2 tsk bagepulver4 tsk kanel1 tsk ingefær100 g revet æble (det svarer til 2 store). Det er ikke nødvendigt at skrælle æblerne.300 g rosiner og sultanas100 g groft hakkede valnødder (kan udelades)

Sneglasur:2 pasteuriserede æggehvider,1 tsk. citronsaft,1 tsk. glycerol (kan købes hos materialister eller på apoteker),450 g flormelis

Desuden: 100 g marcipan

Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æggene og siruppen. Rør de tørre ingredienser i. Vend til sidst æbler, rosiner og valnødder i dejen. Kom dejen i en smurt springform. Bag den midt i ovnen i ca. 45 minutter ved 180°. Lad kagen køle helt af. Rul marcipanen ud med en kagerulle på et bord drysset med flormelis. Skær marcipanlåget til efter springformen. Læg det på kagen. Lav nu glasuren: Pisk æggehviderne stive. Pisk lidt af flormelisen i, tilsæt citronsaft og glycerol. Fortsæt med at piske flormelis i, indtil massen er sej og danner stive toppe. Smør glasuren i et tykt lag på den afkølede kage, og lav små spiraler med top på med en kniv, så kagen ligner et snelandskab. Pynt evt. med to røde cocktailbær og et par blade. Glasuren bliver helt hård, og hele kagen kan holde sig i ugevis i en lukket dåse.

Brune kager, der skæres250 g smør250 sukker125 g lys sirup½ tsk stødte nelliker2 tsk stødt kanel100 g mandler10 g potaske500 g mel

Kom smør, sukker og sirup i en tykbundet gryde og smelt det ved svag varme, til det næsten koger. Rør krydderierne i den varme blanding. Smut mandlerne, mens massen afkøler så meget, at man ikke brænder sig på den. Rør potasken ud med et par skefulde vand. Rør mel, potaske og de hele mandler i dejen. Hæld dejen ud på bordet og ælt den godt igennem. Tril den til pølser, de skal være ca. 4 cm i diameter. Læg pølserne på et skærebræt el.lilgn og stil dem i køleskabet. Næste dag skæres pølserne ud i skiver på 1-2 mm. De sættes på en bageplade og bages i 6-7 minutter ved 180°.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App