Anne Albrektsen fra Bandholm frugtplantage på Lolland ved, hvad der skal til, når der skal produceres kvalitetsmarmelade - nemlig 30.000 frugttræer, lidt bærbuske, hybenroser, sukker og så en portion gode armkræfter.
Æbler er den faste ingrediens i alle frugtplantagens marmelader og når de bliver blandet med stikkelsbær, blommer, rabarber eller solbær, bringer det en helt speciel, frisk, sødmefuld smag frem. 9 varianter er det foreløbig blevet til - i tæt samarbejde med nogle af landets andre økologiske frugt- og bærproducenter. For Anne Albrektsen er det vigtigste nemlig, at lave marmelade som i gamle dage. Og det kan man kun, hvis man har fingrene i alt.
Hjemmeside:www.bandholmfrugtplantage.dk
Æblegaletter med æble & hybenmarmelade100g butterdejsplade (10x20cm)Remonce:35 g afskallede mandler35 g smør35 g lyst rørsukker35 g marcipan2 søde æbler i tynde fileter eller revet i strimler2 spsk. Æble-hybenmarmelade fra Bandholm Frugtplantage2 spsk. Æblemost fra Bandholm Frugtplantage1 æggeblomme1 lille kvist rosmarin
Remonce:De afskallede mandler hakkes til mandelmel i hurtighakker. Bland herefter blødt smør, sukker, marcipan og mandelmel til en blød masse
Butterdejsplade:Tænd ovnen på 200 grader. Skær butterdejspladen ud i fire trekanter og læg dem på bagepapir på bageplade. - pensl med æggeblomme. Bages i 10min. i ovn
Æblegaletter:De bagte butterdejsplader deles på midten - låget lægges til side til senere brug. "Smør" remonce ud på bundene, og læg tynde æbleskiver eller revet æble ovenpå. Riv lidt køleskabskoldt marcipan ovenpå.
Bag æblegaletterne yderligere 8-10 min. ved 175 grader til marcipanen er gylden.Afkøles lidt på bagerist.
Smelt æble-hybenmarmelade. Tilsæt en kvist rosmarin og 2-3 spsk. Æblemost, og lad den stå i ca. 10 min. for at trække kraften ud af rosmarinen. Derefter fjernes rosmarinkvisten. Sigt flormelis over butterdejslåget.
Galetterne anrettes lune. Put den smeltede og lune æble-hybenmarmelade ovenpå og derefter en let pisket fløde, creme fraiche eller flødeis. Dryp tallerknen med lidt af den lune æble- hybenmarmelade, og pynt til sidst med butterdejslåget og lidt rosmarin.
Se hvordan æblegaletterne laves på: www.bandholmfrugtplantage.dk