De seks smage

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hotdog med det hele får tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Det er ingen tilfældighed. Den indeholder nemlig alle grundsmagene: surt, sødt, salt, bittert, stærkt og umami. Bliv klogere på de seks smage og lær at bruge dem i de daglige sunde måltider.

Mere om smag og tekstur Madens smag og konsistens - tekstur - er vigtig.

Maden smager bedre og man bliver nemmere mæt, når man spiser mad med smag og tekstur. Derfor skal et godt måltid helst indeholde de seks smage og mad med forskellig tekstur.

Her får du en lille guide til de seks grundsmage og tekstur.

  • SURT er f.eks.: Citron, eddike, lime, bær, havtorn,
  • SØDT er f.eks.: Honning, sukker, lakridsrod, tørret frugt, marcipan, chokolade.
  • SALT er f.eks.: Soja, salte nødder, havsalt, ansioser.
  • BITTERT er f.eks.: Løg, ingefær, krydderurter, krydderier, øl, hvidløg, grapefrugt, rucula salat, mørk chokolade, kaffe.
  • UMAMI er den nye grundsmag. Den kan bedst forklares som en kødelighedssmag og en naturlig smagsforstærker. Umami er f.eks.: tomater, ketchup, spinat, asparges, kartofler, parmesan, kød, fond, bouillon, oystersauce.
  • STÆRKT/TRIGEMINALT Stærkt er faktisk ikke en smag, men en følelse på tungen. Stærkt kaldes også trigeminalt. Stærkt er f.eks.: chili, ingefær, peberrod, wasabi, hvidløg. Og også danskvand og champagne er trigeminalt.
  • TEKSTUR er f.eks. sprødt, knasende, blødt, flydende, fast, varmt og koldt.

OPSKRIFTER:

Download opskrifter

Boller i kokoskarry med mange krydderier og kødforlænger af løg/ purerede bønner

Boller:400 g økologisk svinehakket2 finthakkede løg3 spsk mel200 g kogt bælgfrugt (svarer til 100g i tør vægt)2-3 tsk friskstødt allehåndefriskkværnet peber og havsaltSå lidt kogevand som muligt med laurbærBlend bælgfrugterne til en pure og pisk alle ingredienser til en sej fars. Form små boller og kog dem nænsomt i det krydrede vand. Bollerne er færdige når de flyder ovenpå. Kog væden ind når de sidste boller er kogt, så har du en suppe til saucen - derfor: Brug så lidt kogevand som muligt.

Sauce:2 spsk olie1 grofthakket løg1 lille grofthakket porre2 grofthakkede gulerødderevt hakket chili efter smag - kan udelades4 fed grofthakkede hvidløgkarry efter smagLidt gurkemeje for farven½ dåse fuldfed kokosmælk - resten i fryseren- (Light-udgaven er blot fortyndet med vand)ca 2 dl koncentreret kogevand2 spsk mangochutneyhavsalt Sauter løg, porre, gulerod, chili og hvidløg i olien til det klares i farven. Tilsæt karry og gurkemeje og rør godt rundt. Tilsæt kokos og kogevand og smag til med chutney og salt.Alle former for rodfrugter og kål kan også bruges undtaget rødbede der giver en mærkelig farve. Vær obs på bitterheden hvis du bruger kål.

Kartoffelpizza

2 pizzaer eller én bagepladeca. 5 bagekartofler i papirtynde skiver på et mandolinjern 300 g reven gerne gede-gouda eller anden pizza-venlig ost1 håndfuld finthakket frisk rosmarin eller lidt mindre tørretFlagesalt til drysDryp af olivenolie

Dej:50g gær1 spsk. honning3 dl lunkent vandca. 300g hvedemelca 200 g fuldkornsdurum hvedemel2 spsk. havsaltmel til udrulning

Gær udrøres i vand, honning og salt. Tilsæt melet. Ælt dejen godt til den er smidig og elastisk. Del dejen i to og lad dejen hæve et lunt sted ca. 30 min. og rul dem ud i hævet tilstand.

Varm ovnen op til 250 ºC evt. med en bageplade/sten i bunden. Fordel ost, kartoffelskiver og rosmarin og et stænk med olivenolie. Drys med havsalt og bag i ca. 15 min. til den er let gylden og sprød. Spis den gloende varm.

Røget makrelmousse

Kødet fra en fuldkommen friskrøget makrel (anden røget fisk kan også bruges)2 spsk mayonnaise eller magert surmælksproduktSaft fra ca ½ saftig citronCa 2 tsk citronskal2 spsk reven løgHavsalt og friskværnet peber1/3 tsk sukkerca 1 spsk worsterhiresauce eller 2 tsk fishsauceCayennepeber eller chili efter smag - kan udelades.Alle ingredienser moses og røres sammen. Smag til.

Tahin-dressing

2 spsk tahin2 spsk soja2-3 spsk vand1 fed fintreven hvidløg2-3 spsk citronsaft1 spsk olieKnivspids sukkerHavsalt

Alle ingredienser piskes sammen og smages til.

Tomatdressing med røget paprika

2 spsk tomatpure2 spsk olivenolie1 finthakket frisk tomat1 fed fintreven hvidløg1 tsk sukker1-2 spsk lys god eddike1 tsk røget paprika1 spsk sød chilisauce

Alle ingredienser piskes sammen og smages til.

Appelsin-esdragondressing

3 tsk reven økologisk appelsinskal4 spsk appelsinsaft1 spsk mayonnaise2 tsk tørret esdragon eller lidt mere af den friskehavsalt2 spsk esdragoneddike eller anden lys eddike1 lille spsk akaciehonning eller sukker1 fed fintreven hvidløg

Ramsløgspesto-dressing

Pesto:1 l friske ramsløgsblade2/3 dl god jomfru olivenolie1 dl pinjekerner eller usaltede cashewnødderhavsaltca 1 spsk lys god eddike

Alt blendes til en jævn smooth pesto - juster med olien, som der endelig ikke må spares på.

Dressing3 spsk pestodressing2 spsk lys god eddike2 spsk olieevt lidt æblejuice1 fed fintreven hvidløgHavsalt og friskkværnet peber eller madagascarpeber

Alle ingredienser piskes sammen. Smag til.


Nyhedsoverblik