Næstved 2012

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag 4. september 2012 stod Næstved på den anden ende. Dronning Margrethe og Prins Henrik besøgte byen og hele besøget blev nøje dækket gennem direkte transmissioner på kanal TV2 ØST.

 

Du kan finde den fire timer lange TV-transmission her

Da Kongeskibet Dannebrog kort før kl. 9 passerede Græshoppebroen i Karrebæksminde gik starten til den store royale dag i Næstved.

Hele besøget blev fulgt med direkte transmissioner på kanal TV2 ØST i løbet af formiddagen - og i det hele taget havde kanalen hele tirsdagen sørget for, at seerne virkelig kom med i alle hjørner af det spændende kongelige besøg.

Og meget er der  sket - fra faneborge over processioner til kongelige besøg på så forskellige steder som Rønnebæksholm, Juvita Tapet, FabHouse, Brødrene Dahls Klimacenter og Tvedmose Champignon.

 

 

I løbet af dagen sendte seere deres egne fotos ind til TV2 ØST.

Du kan se mange af billederne her

 

 

 

Takt og tone, hvis man møder dronningen

 

 

 

Dronningebesøget var en succes

Politiet i Næstved er glade efter det prominente besøg. Alt gik fuldstændig efter planen.

- Det var en fantastisk dag med en masse glade mennesker, hvor alt gik fuldstændig planmæssigt, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

Hele dagen var fyldt med spændte borgere, der ventede på et glimt af dronningen. Travlheden var især til at få øje på, da Kongeskibet lagde til, og da dronningen senere besøgte torvet i Næstved.

- Det er jo specielt, når der er store menneskemængder samlet, at vi skal være opmærksomme. Men borgerne var meget eksemplariske, så vi fik ingen problemer, understreger Thorkild Steen Jensen.

En glæde der smitter

Den store evaluering af dronningebesøget sker først fredag. Men reaktionerne fra politiinspektørens personale har allerede været positive. For politimændene på gaden har det især været mødet med borgerne, der har gjort dagen helt fantastisk.

- Som politibetjent møder man jo ofte negativitet, når man henvender sig til folk. Det her var en hel dag fyldt med positive og forventningsfulde mennesker. Det var dejligt med en hel dag, hvor man er sammen om en glædelig begivenhed. Borgernes glæde smitter, siger Thorkild Steen Jensen.

 

 

 

 

Youtube-battle mellem Næstveds gymnasier

Fra tidlig morgen til sen aften har et halvt hundrede elever fra Næstved gymnasium og byens handelsgymnasium ZBC myldret rundt i byens gader, hvor de optog og sendte deres egne indtryk af denne begivenhedsrige dag - direkte til TV2 ØST.

De unge går i de to gymnasiers multimedieklasser, og de har siden skoleårets start forberedt sig på de tekniske og journalistiske udfordringer, der ligger i at lave videoindslag via mobiltelefoner og Ipads.

De mange videoer bliver i løbet af dagen sendt fra mobilkameraerne til TV2 ØST via Youtube og de enkelte indslag var at se på TV2east.dk få minutter efter at de er blevet optaget.

Og som en rigtig såkaldt 'Youtube-battle':

Seerne kunne afgøre hvilken af de to deltagende gymnasier, der lavede den bedste, sjoveste, mest originale dækning af dagen?

Her kan du opleve den første youtube-video fra Handelsgymnasiet:

 

 Du kan også se det første bidrag fra handelsgymnasiet ZBC her.!

 

Det blev i løbet af dagen til videoer forfra, bagfra, langt fra og tæt på regentbesøget og de halvt hundrede multimedieelever fra Næstved har givet masser af bud på, hvad sådan et besøg egentlig betyder (eller ikke betyder) for byen og dens borgere - for de unge og de ældre.

Du kan se en lang række af elevernes videoer her

Program for Regentparrets besøg i Næstved tirsdag den 4. september:

 

  • 08.50 Kongeskibet Dannebrog sejler under broen i Karrebæksminde og hilses af Faneborg og borgere
  • 09.15 Kongeskibet passerer svingbroen
  • 09.40 Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller
  • 09.45 De grønne´s Tamburkorps og Avantgarden spiller og underholder i byens gader
  • 10.00 Regentparret går fra borde til officiel modtagelse på midtermolen i Næstved Havn
  • 10.20 Tambourkorpset og Avantgarden mødes på Axeltorv
  • 10.25 Regentparret kører fra Næstved Havn til Axeltorv
  • 10.35 Regentparret besøger Axeltorv og Slattenpatten - Herefter spadserer Regentparret fra Axeltorv via Torvestræde til Sct. Mortens Kirke
  • 10.50 Ulla Abdullas Congobongo Band og bands fra
  • Musik- og Kulturskolen spiller på Axeltorv
  • 10.55 Regentparret modtages officielt på Næstved Rådhus
  • 11.35 Regentparret besøger Rønnebæksholm
  • 11.35 Herregårdshaven
  • 12.00 Venligheden
  • 12.15 Hovedbygningen – Udstillingen ”En verden udenfor”
  • 12.45 Frokost i Herskabsstalden

HM Dronningen besøger:

  • 14.10 Sprog- og Integrationscentret
  • 14.50 FabHouse
  • 15.30 Juvita Tapetfabrik

HKH Prinsgemalen besøger:

  • 14.15 Fredsskovsanlægget
  • 14.45 Klimacentret v/Brdr. Dahl
  • 15.25 Tvedemose Champignon

Program på Næstved Havn:

  • 14.15 Tre bands fra Musik- og Kulturskolen spiller
  • 16.10 Regentparret oplever Urban Kunst på Midtermolen
  • 16.30 Regentparret går ombord på Kongeskibet Dannebrog
  • 18.30 Næstved Byorkester spiller på Næstved Havn
  • 20.30 Dronningekoret optræder på Næstved Havn
  • 21.30 Kongeskibet Dannebrog afsejler Næstved

 


Nyhedsoverblik