Søde sager

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et program for slikmunde. Det handler selvfølgelig om kager og chokolade, men også om det sukker der gemmer sig i andre madvarer. Vi tjekker mærkningen på de søde sager, vi fortæller hvad sukkeret gør ved os, og vi går i køkkenet og laver søde sunde lækkerier.

Opskrifter:

Dadel-brownie med appelsin og mandler

200 g tørrede udstenede grofthakkede dadler1 dl æblejuice eller vand1 spsk honning i stuetemperatur

2 æg100 g mandelsmør i stuetemperatur1 tsk vaniljepulver150 g mel1 tsk friskstødt kardemomme2 store spsk god chokolade – gerne Valrhona eller beslægtet kvalitet100 g hele nødder

Glasur:

FlormelisRosenvand eller hindbærsirup/ -saft

Kog dadlerne møre i juice/ vand i ca 10 min.

Purér dem.

Pisk æg og honning skummende og tilsæt mandelsmør og pisk videre.

Bland alle tørre ingredienser undtagen nødder og vend det i æggemassen.

Tilsæt nødder og hæld dejen i en bageform med bagepapir i.

Bages ved 180C i ca. 35 min alt efter formens størrelse.

Rør flourmelis med rosenvand eller saft og smør på i tyndt lag når kagen er kold.

Croutons a la Arme Riddere

4 gode skiver fuldkorns-lækkert brødlidt smør på hver skiveDrys af sukkerDrys af kanel

Smør smør på brødet. Drys sukker og kabel over og tryk det ned i smørret.

Bages ved 200C i ca 10 min til sukkeret karamelliserer. Gemmes i kagedåse når de er afkølet – og dér ligger de ikke længe (smil)

Lakridsrods-is-te med æble-isterninger

2 store spsk hakket lakridsrod (købes sådan i helsekost e.l.)2 spsk hyben skaller (købes i helsekost e.l.)Æblebåde1 l kogende vandEvt en tom vaniljebælg

Hæld den kogende vand på lakridsroden, hybenskallerne og evt en tom vaniljebælg (dem bør man altid gemme når man har brugt kornene, for der er stadig megen smag i bælgen).

Lad teen trække på køl til den er iskold. Si den og server med indfrosne æblebåde.

Pære-is med vanilje og kardemomme

2 pasteuriserede blommer¾ dl sukkerKorn fra 1 vaniljestangKødet fra 5 meget modne pærer2 dl soja- eller alm. Mælk1 dl soja- eller almindelig fløde2 stivpiskede æggehvider

Skrab kornene ud af vaniljebælgen og gem kornene.

Kog pærerne helt møre og reducer dem ved at koge dem ind til ca. 3 ½ -4 pærer.

Kog dem med vaniljebælgen. Pisk vaniljekorn, sukker og blommer sammen.

Rør mælk, fløde og pære mos i. Pisk æggehviderne og vend dem forsigtigt i til de kun netop er vendt rundt.

Kør isen på ismaskine eller rør jævnligt i en skål i fryseren.

Download opskrifter


Nyhedsoverblik