Kommunerne giver gyldne håndtryk for millioner

Fyrede topchefer i kommunerne har de seneste år fået mange millioner i godtgørelser. Det sker, mens kommunerne sparer på eksempelvis børneområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

25.144.605 kroner.

Så meget har kommunale topchefer her i regionen stukket i lommen siden sidste kommunalvalg. Vel at mærke uden, at de har arbejdet for dem.

Det viser en aktindsigt, TV 2 har foretaget blandt landets 98 kommuner og fem regioner.

Her fremgår det, at der er blevet udbetalt 5,4 millioner kroner til kommunaldirektører, koncernchefer og andre topledere i regionens 12 kommuner som en slags bonus for, at de enten har opfyldt deres kontrakt eller forlænget den.

I samme periode er godt otte millioner kroner endt som fratrædelsesgodtgørelser til fyrede chefer, ligesom kommunerne har betalt næsten 11,7 millioner kroner i opsigelsesperioden til topledere, der er blevet fritstillet.

Samlet set løber det op i godt 25 millioner kroner, som er taget fra kommunekasserne i de syv kommuner, det drejer sig om. 

De resterende fem kommuner her i regionen har ikke haft udgifter af denne art.

I skemaet nedenfor kan du se, hvilke kommuner der har været mest rundhåndede.

KommuneGodtgørelse til opsagte cheferLøn i opsigelsesperioderBonus for at forlænge eller opfylde kontraktI alt
Holbæk4.360.470 kroner3.154.691 kroner 7.515.161 kroner
Slagelse 5.029.856 kroner1.275.140 kroner6.304.996 kroner
Kalundborg  2.840.352 kroner2.840.352 kroner
Sorø  1.033.956 kroner1.033.956 kroner
Ringsted1.311.515 kroner57.500 kroner 1.369.015 kroner
Faxe2.359.722 kroner3.455.396 kroner 5.815.177 kroner
Stevns  265.948 kroner265.948 kroner

Professor: Politikerne må stoppe det her

Beløbet forarger Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.

- Et gyldent håndtryk er ikke noget, der i sig selv bringer mere service eller hjælp. Du kan jo ikke få noget som helst ekstra for de penge – du får ikke passet børn, du får ikke ældreservice, du får ikke én eneste undervisningstime mere ud af det. Det er kun noget, der kommer ned i en privat pengepung, siger han.

Henning Jørgensen mener, at politikerne sover i timen, fordi de ikke har grebet ind over for de høje godtgørelser endnu.

- Det er politikerne, der skal stoppe det her. Hvis man ser på, hvad almindelige mennesker har oplevet af lønudvikling gennem de sidste 10 til 15 år, vil man se, at de øverste chefer er spurtet meget langt derfra. Det er ikke mådehold, der har karakteriseret de kommunale topchefer, siger han. 

knabstrup.jpg
Læs også
Spareøvelser rammer Holbæk igen og igen
knabstrup.jpg
Læs også
Spareøvelser rammer Holbæk igen og igen

Forældre betaler selv for børnehavens sand og fisk

Det er ikke kun professor Henning Jørgensen, der mener, at kommunernes topchefer har snablen for dybt nede i kommunekassen.

Det samme mener Belinda Jurlander, som er mor til fireårige Laust-Martinus i økonomisk trængte Holbæk Kommune.

- Jeg kan ikke engang sige, at grænsen er tæt på at være nået, for grænsen er overskredet for længst, siger hun.

I hendes søns børnehave betaler forældrene for helt almindelige ting som sand til sandkassen og fisk til akvariet.

Forældrene står også fra tid til anden for rengøring, reparationer og vedligehold i børnehaven.

Den har ganske enkelt ikke råd til at køre af sig selv.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at forældrene selv skal stå for småreparationer og vedligeholdelse og sådan nogle ting. Kommunen må give børneområdet nogle flere penge, lyder det fra den frustrerede mor.

Det er ikke et godt nok svar, at Holbæk Kommune ikke har nogen penge, lyder det fra moren. 

- Så vil jeg rigtig gerne vide, hvor de penge bliver af, siger hun.

vuggestue
Læs også
Se tallet: Èn pædagog er ofte alene med mange børn
vuggestue
Læs også
Se tallet: Èn pædagog er ofte alene med mange børn

En aktindsigt fra Holbæk Kommune viser, at en del af pengene er endt som fratrædelsesgodtgørelser til fyrede kontraktansatte topchefer i kommunen.

Siden 2014 har kommunen således betalt 7,5 millioner kroner i løn og godtgørelse til to fritstillede direktører og en topleder. En af dem var den tidligere kommunaldirektør Hans Søie, der for to år siden fik lige knap to millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, da han blev fyret.

Derudover fik han løn og pension i opsigelsesperioden. Samlet blev det lidt over 3,9 millioner kroner.

Imens oplevede borgerne, at der blev sparet 204 millioner kroner, o 

g at 311 fuldtidsstillinger blev skåret væk – herunder godt 47 hjemmehjælpere og 83 pædagogiske stillinger.

Løn på bekostning af sårplastre til Holbæks ældre

Leif Juhl, som er lokalpolitiker for Enhedslisten i Holbæk Kommune, kalder det ”absurd”.

- Umiddelbart kunne det virke som pebernødder, men jeg ved, at der for eksempel er stillet forslag om at spare 50.000 kroner på sårplastre til de gamle, som har liggesår. Så er det ligesom, at man får sat tingene lidt i perspektiv. Så knækker filmen lidt, siger han.

- Jeg vil gå så langt som at sige, at det er undergravende for hele vores system.

110811_VUGGESTUE.jpg
Læs også
Holbæk Kommune sparer næstmest på børnene
110811_VUGGESTUE.jpg
Læs også
Holbæk Kommune sparer næstmest på børnene

Når kommunerne tidligere har forsvaret fratrædelsesgodtgørelserne, har argumentationen været, at det kan være svært for de fyrede chefer at finde nyt arbejde, og at de derfor skal have erstatning for den ”svie og smerte”, det kan medføre.

I Hans Søies tilfælde gik der to måneder fra fyringen, til han blev ansat som chefkonsulent i KL og derefter som direktør i Kalundborgegnens Erhvervsråd. Og alligevel fortsatte udbetalingen fra Holbæk Kommune.

Lynhurtigt i ny toppost

Det samme sker i en lang række andre kommuner landet over. Og det er problematisk, at topchefer bliver overkompenseret, siger Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet.

- Kommunale chefer er lynhurtigt videre i andet arbejde. Der er masser af eksempler på, at de 14 dage senere sidder i et nyt fedt job, så den der svie og smerte, som det egentlig handler om, den synes ikke at være til stede blandt offentlige topchefer.

Henning Jørgensen peger på, at den kommunale top i højere grad er blevet en snæver kreds, som spejler sig i det private erhvervsliv. Det betyder også, at lønningerne bliver presset op.

Forskellen er bare, at spidserne i det private erhvervsliv ikke bliver lønnet med skattepenge. Men det virker ikke til, at det er gået op for kommunerne, lyder kritikken.

- Man bekræfter hinanden i, hvor vigtig man er, og så har man et lille fællesskab om det. Vi har set en tendens til, at de får mere i løn end deres arbejdsgiver, som er borgmesteren. Oveni det får de gyldne håndtryk, som kan være nogle hundrede tusind eller et par millioner oveni. Det er da forargeligt, hvis man så starter 14 dage efter i et tilsvarende job. Så meget værd er man heller ikke.

holbaek kommune
Læs også
Holbæk Kommune hæver skatten med 43,5 millioner
holbaek kommune
Læs også
Holbæk Kommune hæver skatten med 43,5 millioner

Professoren mener, at politikerne bør lave nogle begrænsninger for, hvorvidt man kan få et ekstra vederlag, hvis man med det samme er ovre i en anden beskæftigelse. Henning Jørgensen mener, at cheferne skal have en ordentlig aflønning, men ”det må ikke løbe løbsk”.

Argumentet om, at det er nødvendigt med særligt lukrative ordninger for at få de bedste chefer, køber han heller ikke.

- Der er så meget talentmasse i den offentlige sektor, at jeg mener, det er en myte, at vi ikke kan rekruttere til de øverste poster, siger han. 

Forælder: Der bliver skåret længere end til benet

Belinda Jurlander fortsætter med at spytte i kassen for at få livet til at hænge sammen i hendes søns børnehave i Holbæk Kommune, men hendes tålmodighed er ved at slippe op, siger hun.

- Når vi gang på gang får at vide, at vi ikke bare skal skære ind til benet, men skære ned på alt, så er det da træls at få at vide, at andre bliver forgyldt af dem, der sidder inde bagved og papirnusser, siger hun.

Formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, kan sagtens forstå, at beløbene til fratrædelsesgodtgørelser generelt kan virke voldsomme.

- I udgangspunktet er det jo penge, som kommunerne selvfølgelig meget hellere ville have brugt på service til borgerne. Men nogle gange er det nødvendigt at afskedige en direktør i en kommune, hvis samarbejdsklimaet med kommunalpolitikerne ikke fungerer, eller man simpelthen ikke vurderer, at vedkommende er den rette til at bestride opgaven længere, skriver han i en mail til TV 2.

mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Kommuner må låne kæmpebeløb: - Det har helt klart en positiv effekt
mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Kommuner må låne kæmpebeløb: - Det har helt klart en positiv effekt

Michael Ziegler fremhæver, at hvis en kommune er nødt til at afskedige en direktør, så er det kommunens opgave at slippe billigst muligt fra det. Men det kan i konkrete situationer være rimeligt, at direktøren får en godtgørelse, mener han.

- Det er vigtigt at slå fast, at kommunen ikke bare selv kan bestemme, hvad fratrædelsesgodtgørelsen skal være. Det er reguleret i overenskomster og aftaler med de faglige organisationer eller skal forhandles med den pågældendes faglige organisation. Derfor kommer beløbet jo også i høj grad an på, hvordan de faglige organisationer stiller sig, skriver Michael Ziegler i et mailsvar.

TV 2 ville gerne have spurgt den fyrede kommunaldirektør Hans Søie, om han er enig i kritikken af, at fratrædelsesgodtgørelser er spild af skatteborgerpenge, men han er ikke interesseret i at deltage på grund af hans nuværende position som erhvervsdirektør.

Også borgmesteren i Holbæk Kommune, Søren Kjærsgaard, har afvist at deltage i et interview.


Nyhedsoverblik