2018 var det varmeste år i Europa nogensinde

Sibirisk kulde i februar og marts forhindrede et rekordvarmt 2018 i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Europæerne svedte som aldrig før sidste år.

I Europa blev 2018 hele 1,78 grader varmere end normalt, slår en ny klimarapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, fast.

- Det er årstid for regnskaber - også på klimafronten - og sidste år havde Europa det varmeste år, og vi ser generelt en voldsom acceleration i temperaturstigningen på det europæiske kontinent, fortæller meteorolog på TV 2 VEJRET Anders Brandt.

quote Vejret bliver mere ekstremt og derfor sværere at tage højde for i landbruget

Lau Blaxekjær, forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier

Siden 1980 er temperaturen i Europa steget med 0,43 grader per årti. Ifølge Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier, stemmer temperaturstigningen overens med de prognoser, forskerne har liggende:

- Det er primært udledningen af drivhusgasser og især fossile brændsler som for eksempel afbrænding af kul, olie og gas, der er skyld i temperaturstigningen. Der er også andre menneskeskabte årsager - for eksempel fældning af skov og opdræt af kvæg, siger han til TV 2.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidtrækkende konsekvenser

De klimaforandringer, som vi ser på grund af de stigende temperaturer, har vidtrækkende konsekvenser. Blandt andet får vi sværere ved at dyrke den mad, vi har brug for, fordi vejret enten er for tørt eller for vådt.

- Vejret bliver mere ekstremt og derfor sværere at tage højde for i landbruget. Klimaforandringerne betyder, at vi i fremtiden kommer til at se meget store flygtningestrømme som konsekvens af vejret. Om 50, 60 eller 70 år kan vi risikere, at der bliver steder på jorden, hvor der bliver så varmt, at man dør, siger Lau Blaxekjær.

quote De mest alvorlige konsekvenser ser vi først om 50 til 100 år, og derfor er det svært at håndtere politisk nu

Lau Blaxekjær, forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier

Forskeren er derfor ikke overrasket over, at man flere steder i verden ser unge gå på gaden og demonstrere for miljøet.

- Det er deres fremtid. De mest alvorlige konsekvenser ser vi først om 50 til 100 år, og derfor er det svært at håndtere politisk nu. Vores politiske system er indrettet til at håndtere meget kortsigtede problemstillinger, lyder vurderingen fra Lau Blaxekjær.

Læs også
Oversvømmelser truer de regionale kyster - sådan sikrer kommunerne sig
Læs også
Oversvømmelser truer de regionale kyster - sådan sikrer kommunerne sig

Danmark havde i 2018 ifølge TV 2 VEJRET det næstvarmeste år siden 1873.

- Og det er til trods for, at vi i februar og marts oplevede sibirisk kulde. Den varmeste sommer i mere end 100 år gjorde udfaldet, siger Anders Brandt.


Nyhedsoverblik