Du finder livebloggen om den drabsdømte sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus nederst i artiklen.
Flere vidner skal onsdag vidne i ankesagen mod dem drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus.
Det drejer sig primært om ansatte på sygehuset, som skal afgive forklaring omkring det første drab, som den 32-årige sygeplejerske er anklaget for at have begået.
Ifølge anklagemyndigheden slog sygeplejersken nemlig den 72-årige patient Arne Herskov ihjel med en overdosis morfin og en dosis af sovemidlet Stesolid den 4. marts 2012.
Politiet gik dengang ind i sagen, hvor den nu drabstiltalte sygeplejerske og andre ansatte blev afhørt i sagen. Efterforskningen blev dog henlagt i 2012.
Nægter sig skyldig
Tre år senere blev den 32-årige sygeplejerske anholdt efter en nattevagt den 28. februar og den 1. marts.
Hun blev sigtet for at have slået to patienter ihjel og forsøgt at tage livet af en tredje på den pågældende vagt. Derefter genoptog politiet efterforskningen af Arne Herskovs dødsfald i 2012. Hun blev efterfølgende sigtet for drabet på Arne Herskov.
Den 32-årige sygeplejerske ankede sidste år sin livstidsdom fra byretten. Hun nægter sig skyldig i alle forhold og håber på frifindelse i landsretten.
Ankesagen om drabstiltalt sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus - Dag 5