Der har længe været voldsom splid i Venstres gruppe på Stevns.
Stridighederne drejer sig om, hvorvidt Stevns’ nuværende borgmester, Mogens Haugaard Nielsen (V), skal være spidskandidat for Venstre til kommunalvalget i november 2017, eller skal der nyt blod til at sikre partiet kommunens toppost?
Tilbage i august førte det til et opstillingsmøde, hvor Stevnsborgmesteren med et snævert flertal fik lov at blive i spidsen.
Stridsøksen syntes begravet, men onsdag aften på Venstres generalforsamling i Strøby Hallen skulle der igen stemmes om, om der skulle findes i ny borgmesterkandidat frem modkommunalvalgt.
Og her tabte borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) afstemningen.
- Jeg er selvfølgelig skuffet. Det er jo en lidt besynderlig situation at være i, når man bliver valgt til spidskandidat den 30. august - jeg har arbejdet på det i et halvt år. Og at man så opdager, at der har været sådan en illoyal arbejdsgruppe bag ved en, som har undermineret det. Og så står vi i en ny situation, siger Mogens Haugaard Nielsen og fortsætter:
- Jeg synes, det er illoyalt på mange måder. Og jeg er skuffet over, at jeg er blevet ført bag lyset i et halvt års tid. Men sådan er de demokratiske spilleregler tilsyneladende.
Jeg synes, det er illoyalt på mange måder. Og jeg er skuffet over, at jeg er blevet ført bag lyset i et halvt års tid
Med 92 stemmer for og 61 imod vedtog forsamlingen at indkalde til et nyt opstillingsmøde med henblik på at vælge borgmesterkandidat til kommunevalget senere i år.
Ved det tidligere opstillingsmøde tilbage i august 2016 blev Mogens Haugaard Nielsen ellers valgt som partiets spidskandidat.