Blog: Bødekassen

Bødekasser findes på de fleste sportshold. Her giver Thomas Boding en forklaring på, hvordan kassen fungerer hos TMS Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I lørdags tabte vi desværre 23-26 til Fredericia HK, hvilket var noget rigtigt møg, og derfor er det ikke særlig sjovt at skrive noget om den kamp. Havde vi derimod vundet var det en helt anden sag :)

Det eneste positive ved kampen var det banner, som et par af mine rigtige gode venner havde valgt at "pynte" hallen med. Stor tak herfra :)

Nu når det ikke er særlig interessant at skrive om vores kamp, vil jeg hellere bruge pladsen på at skrive om noget fornuftigt, nemlig vores bødekasse.

En sådan bødekasse findes på de fleste hold, og består af et regelsæt der skal overholdes. Dette betyder, at det fx koster penge at komme for sent, glemme sine ting osv. Derudover er der i vores bødekasse også bøde for at ryge i omklædningsrummet, træde på vores kamptøj eller lave noget der af holdkammeraterne kan defineres som værende "kikset". Sidstnævnte medfører altid en stor debat, fordi at den dømte oftest er uenig i, at han måtte have foretaget sig noget forkert.

De penge der i løbet af året kommer i bødekassen bruges efter sæsonen på en fælles tur eller fest som aldrig plejer at være kedelig :)

 


Nyhedsoverblik