Blog: Når et nederlag er acceptabelt!

I onsdags var vi en tur i Kolding, hvor vi skulle forsøge at følge op på lørdagens flotte sejr over Århus GF.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi vidste allerede på forhånd, at dette ville blive en særdeles vanskelig opgave. Både fordi at Kolding nok er Danmarks pt. bedste hold, men også fordi vi både måtte undvære Ulrik Knudsen samt Karsten Andersen.

Derfor var vores overordnede mål heller ikke at vinde kampen, men i stedet havde vi på forhånd sat os nogle forskellige målsætninger, der undervejs skulle opfyldes. Dette var fx at spille lige op med dem i de første 10 min. af 2. halvleg, hvilket lykkedes.

Nu skal dette naturligvis ikke forstås som om, at vi er ligeglade med om vi vinder eller taber en sådan kamp, for selvfølgelig går vi benhårdt efter at få to point med hjem i tasken, hvis chancen måtte opstå. Det skal ses i lyset af at en sejr eller et nederlag ikke er lig med succes eller fiasko. Sådan er det dog i nogle af vores andre kampe, når vi fx møder de andre "bundhold". I disse kampe er der ikke noget der hedder målsætninger undervejs osv. for her er det udelukkende pointene der tæller.

Det var alt fra mig for denne gang. I er naturligvis meget velkomne til, at kommentere det jeg skriver, men kun hvis kommentarerne er positive. :-)

Samtidigt er I også meget velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget i gerne vil vide. Det kunne fx være hvordan vi forbereder os til en kamp, hvor meget vi træner osv. Kort sagt - Spørg løs om alt hvad I måtte have på hjertet!


Nyhedsoverblik