Blog: Fuld aktivitet på direktionsgangene

For vores vedkommende, er sæsonen forbi, og vi har kun træning tilbage i indeværende uge samt i næste uge, før vi kan gå på en velfortjent ferie. For SAS-ligaklubberne er deres sæson ligeledes ved at lakke mod enden. Derfor er det sportslige snart mere eller mindre lagt på hylden for i år. Dog er der stadig fuld aktivitet på direktionsgangene rundt omkring i landets klubber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I den forbindelse har vi været vant til, at høre i diverse medier om finanskrise, økonomisk krise osv. Det er naturligt nok, ikke gået fodboldklubber forbi, og derfor hører vi nu også om flere udmeldinger om dårlige regnskaber og nedjusteringer i landets klubber.

Senest meldte Parken Sport & Entertainment, et underskud på omkring 250 millioner, hvilket formentlig også skal ses i lyset af at man driver andre aktiviteter end kun fodbold. Ligeledes har både AGF, Brøndby og Aab og SønderjyskE offentliggjort dårlige regnskaber. I 1.division har jeg læst mig til at vores konkurrenter fra Vejle, regner med et underskud for 2009 i omegnen af 30 mio. kroner.

I Næstved står der til at være generalforsamling på mandag, d. 30. november og her bliver det ligeledes spændende at se hvordan tingene ser ud.

Som spiller skal man altid fokusere på, og koncentrere sig om det sportslige, men man har selvfølgelig et øje på klubbernes økonomi, da det jo er den verden vi beskæftiger os i. Økonomisk nedjustering, kan jo betyde at færre spillere får kontrakter og eventuelt til lavere lønninger. Omvendt kan det give muligheden for andre måske mere uprøvede eller mindre løntunge spillere.

Derfor bliver det altså spændende at se hvad fremtiden bringer, både i Næstved men også i landets øvrige klubber. Det må jo forventes at vende på et tidspunkt, så markedet igen bliver mere lukrativt.

De bedste hilsner
Rasmus Mathiesen


Nyhedsoverblik