Det vi har sammen

Blog: Fremgang - Men det kan blive bedre!

Foto: TV ØST

Siden min sidste indlæg her på bloggen, har holdet spillet 2 kampe, hvor det er blevet til 2 sejre.

I mandags spillede vi mod Høbas fra 1 division i pokalturneringen. Kampen var en kvartfinale, og bortset fra 1 periode var der ikke rigtig tvivl om udfaldet af kampen. Vi endte med at vinde med ca 30 point, og alle mand kom på scoringstavlen.

Ydermere gav kampen gensyn med Danilo Fatic, som har været væk fra holdet i nogle uger. Det var dejligt at vinde kampen og dermed sikre os adgang til semifinalen.

For mit eget vedkomne, var det ikke den bedste kamp, og ca midt i kampen, bliver jeg dømt for en overlagt fejl, da jeg kæmper om position med en modstander. Hvis jeg ville få en til, ville det betyde karantæne, hvorfor jeg tilbragte lidt mere tid på bænken i resten af kampen, men så er det bare skønt og se at gutterne sagtens kunne klare at hive sejren hjem.

Semifinalen spilles over 2 kampe, dvs både på ude og hjemmebane. Vi skal spille mod vinderen af kampen mellem Aabyhøj og Bakken Bears, som begge kommer fra Århus. Bakken Bears må tage sig af favoritrollen til denne kamp, og bliver det dem vi møder, er jeg sikker på at vi vil være ekstremt opsatte på at spille os i finalen, selvfølgelig fordi der er tale om en finale, men især fordi at de har slået os i de 2 pokalfinaler vi før har deltaget i.

I canaldigitalligaen mødte vi igår (Lørdag) aabyhøj i en kamp på hjemmebanen i Næstved hallen. Her vandt vi med ca 20 point i en kamp, hvor vi egentlig ikke som hold spillede så godt. Her havde jeg til gengæld stor personlig succes, og blev holdets topscorer og brændte kun på 1 ud af ialt 15 afslutninger.

Det var rigtig skønt at få disse sejre, det tyder nu nemlig på at rækken er ved og knække i en top bestående af 5 hold, og en bund med også 5 hold. Der er selvfølgelig mange kampe endnu, da vi kun har spillet 12 ud af 27. Så vi skal fortsætte med at spille vores spil, så vi kan sluttte så højt så muligt inden slutspiillet begynder.

Det var lige et par ord på de seneste kampe. Vi har ikke nogen kampe her det næste stykke tid, hvorfor mit næste indlæg vil handle lidt omkring vores træninger og lidt hvad der ellers rør sig på holdet.

Mvh.
Martin Høirup

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App