Det vi har sammen

Blog: Nederlag og slagsmål

Foto: TV ØST

En smaret rude, en syngende øretæve på dametoilettet og en gevaldig larm fra hovedgaden gjorde det svært at falde i søvn op til weekendens kamp mod Horsens.

Weekenden bød på den spændende topkamp mod Horsens på udebane. Vi trænede lørdag kl. 12 for derefter at tage direkte til Horsens for at optimere vores forberedelse til kampen.

Overnatningen var på hotel Jørgensen Best Western midt på Horsens gågade som er Danmarks bredeste gågade (tak til Anders Torpegaard for den information). Det blev intens lørdag hvor vi fik smadret en ruden i bussen og fik lagt øre til alle de visdomsord der bliver råbt fra kl12-05 af fulde mennesker på gågaden.

Størstedelen sov fra larmen men jeg var desværre ikke iblandt dem. Det var meget forstyrrende og belastende at få ødelagt sin søvn op til en sådan vigtig kamp men det fik heldigvis ikke nogen indflydelse på min præstation.

Min værelseskammerat og angrebsmakker Rasmus Festersen sov tungt og dybt som en anden bjørn der var gået i hi og lod sig ikke påvirke af Horsens "psykologiske terror".

Lørdagens dramatiske hændelse var ikke aftensmaden men derimod en gang håndgemæng mellem en formodet mand og kone på hotellet. Jeg blev som eneste vidne til de kom ud fra dametoilettet netop som jeg var på vej ind på herretoilettet - her hører jeg manden skælde ud på damen og efterfølgende give hende en syngende øretæve - i samme moment ser jeg hotelpersonalet komme rendende, nok pga. den høje stemmeføring manden havde pålagt sig.

Herfra overtog personalet situation mens jeg kunne træde af på naturens vegne. En skræmmende oplevelse især da jeg ser der er blod på døren hvor slaget fandt sted. Jeg informerede personalet om hændelsen og blodet hvorefter de fortalte at hun var faldet men jeg fortalte min version og hvis der skulle gøres en sag ud af det så ville jeg gerne vidne så nu må vi se om der sker noget i den sag.

Søndagen bød på en 4-0 nederlag hvor Horsens bare var bedre på dagen - dog var dommeren uheldigvis den eneste der så et straffe til Horsens ved stillingen 1-0 hvilket de scorede på og så var de i total kontrol derefter.

Vi spiller en ok anden halvleg og bliver snydt for et åbenlyst straffespark og så score Horsens til 4-0 og så var den kamp slut.

En weekend der skulle overstås set i bakspejlet med knuste ruder, dårlig nattesøvn, slagsmål og et stort nederlag - godt det er mandag i dag og weekenden er overstået.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App