SMS’er afslører tæt kontakt mellem Slagelse-politikere og embedsmand: I strid med reglerne

John Dyrby Paulsen og Villum Christensen har løbende været i kontakt med en embedsmand, der forsøgte at presse to direktører i kommunen til at opsige deres stillinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sms’er og mails bekræfter, at socialdemokraten John Dyrby Paulsen og Villum Christensen fra Liberal Alliance havde løbende kontakt med en nu fyret embedsmand, der forsøgte at presse to direktører i kommunen, deriblandt kommunaldirektør Jane Wiis, til at opsige deres stillinger.

Det skriver DR, som er kommet i besiddelse af en lang række mails og sms’er, der afslører en tæt kontakt mellem John Dyrby Paulsen, Villum Christensen og den embedsmand, der efterfølgende blev fyret for illoyalitet.

Læs DR's artikel og et uddrag af sms'erne her.

quote Jeg mener, det her er i strid med reglerne. Formelt set må politikere ikke indlade sig på en så tæt dialog med enkelte medarbejdere

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet

Kontakten kan være et brud på styrelsesloven

Korrespondancen viser ikke alene, hvordan embedsmanden tæt informerer de to om det, som kritikere efterfølgende har beskrevet som et 'kupforsøg' mod de to direktører samt den daværende borgmester, Sten Knuth fra Venstre. Den afslører også, hvordan John Dyrby Paulsen og Villum Christensen løbende samstemmer synspunkter og handlinger med embedsmanden.

Den kontakt kan være et brud på styrelsesloven, der regulerer, hvad politikere og embedsmænd i kommuner må og ikke må. Det vurderer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

- Jeg mener, det her er i strid med reglerne. Formelt set må politikere ikke indlade sig på en så tæt dialog med enkelte medarbejdere. Kontakten til administrationen skal grundlæggende gå via borgmesteren, siger han til DR.

John Dyrby Paulsen
Læs også
Slagelses borgmester vil tage kontante midler i brug for at skabe fred i byrådet
John Dyrby Paulsen
Læs også
Slagelses borgmester vil tage kontante midler i brug for at skabe fred i byrådet

Nyhedsoverblik