Supermarkeder tilbagekalder figner: Risiko for gift i posen

Dagrofa ApS tilbagekalder et parti figner, efter man har fundet et for højt indhold af svampegiften aflatoxin i produktet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kig lige en ekstra gang på posen, inden du fører en håndfuld tørrede spanske figner op mod munden.

Fignerne er solgt i MENY, SPAR, KIWI, Min Købmand samt købmænd og kiosker uden for kæden Dagrofa ApS, der står tilbagekaldelsen.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

De spanske myndigheder har oplyst kæden, at der er påvist et for højt indhold af aflatoxin i fignerne. Derfor kaldes de tilbage. 

Bisca i Stege
Læs også
Bisca tilbagekalder Snøfler: Risiko for metalstykker
Bisca i Stege
Læs også
Bisca tilbagekalder Snøfler: Risiko for metalstykker

Aflatoxin er et giftstof, som produceres af svampe på fignerne. Tilstedeværelse af svampegiften er uønsket i fødevarer.

Hvis man har en pose spanske figner af den type, som bliver kaldt tilbage, bør man kassere eller levere produktet tilbage til butikken, hvor de er købt.

Tørrede spanske figner

  • Produktet, som tilbagekaldes.
  • Nettovægt: 500 g
  • Lot nr.: 309
  • Bedst før dato: 31/7-2017
  • EAN stregkode: 570140361020
  • Pakket i: Spanien

Kilde: Fødevarestyrelsen

 


Nyhedsoverblik