Kampagne sætter fokus på vrede mod vejarbejdere: - Vi har alle en familie, vi skal hjem til

En kampagne vil sætte fokus på vejvrede i trafikken mod vejarbejderne. For det arbejdende folk i vejkanten oplever ofte chikane fra bilisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pas på min far.

Det er titlen på en ny kampagne, der sætter fokus på vejvrede i trafikken. Kampagnen begynder i dag, og er sat i værk af branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien og 3F.

For vrede og utålmodige bilister er noget, som de arbejdende ved vejene jævnligt oplever. Det fortæller Michael Jeppesen, der er asfaltør.

quote Vi er her jo ikke for at genere bilisterne, men tværtimod lave en god vej eller cykelsti til dem

Michael Jeppesen, asfaltør

- De kører tæt på, og de kører hurtigt. De har svært ved at holde hastigheden, der bliver skiltet. Det er sådan set den største bekymring, vi har. Og så er der nogle andre, der har oplevet, at der bliver kastet affald og flasker og deslige efter sig og få fingeren og tilråb. Det er noget, man skal ignorere, men der sker indimellem noget vejvrede, siger han til TV ØST.

- Det er sørgeligt. Vi er her jo ikke for at genere bilisterne, men tværtimod lave en god vej eller cykelsti til dem.

Lastbilerne er de værste

Derfor tænker Michael Jeppesen ofte på sin egen sikkerhed, når han arbejde i vejkanten.

- Ja, det gør man jo. Særligt, hvis man går med ryggen mod trafikken, som vi tit og ofte gør. Så er det ubehageligt, når lastbilerne kommer tæt på og bilisterne som sådan også. Men lastbilerne er de værste, fordi de tager meget vind med sig, så man kan nemt blive slået ud af kurs, siger han.

Også Michael Jeppesens formand, Flemming Steffensen, beretter om bilister, der ”kører med hovedet under armen”, som han siger.

Hvad tænker du om sådan nogle bilister?

- Det vil jeg næsten ikke sige her, siger Flemming Steffensen. 

- Men det er ikke noget godt.

En familie, der venter

Til kampagnen er der blevet lavet skilte, som asfaltørene kan have med, når de er på job. De vil blive sat op sammen med vejarbejdsskiltene. 

Skiltene er tegnet af børn – for det er børnenes stemmer, der går i hjertet på folk, er tanken.

Artiklen fortsætter under artiklen.

 
  Foto: Asfaltindustrien

- De tænker i hvert fald ikke på andre end dem selv. Vi har alle en familie, vi skal hjem til. Det tror jeg ikke, de tænker på, dem der kører sådan. Man skal virkelig dreje hovedet konstant, ligeså snart man tager et skridt, siger Flemming Steffensen.

- Det er rart nok at komme hjem til kone og børn. Det håber de også på.

Også Michael Jeppesen håber, at skiltningen vil have en effekt.

- Jeg håber, den kan bidrage lidt til at få folk til at respektere den skiltning, vi laver ud fra de krav, der nu er stillet til os. Så den største udfordring er, at folk skal respektere det.


Nyhedsoverblik