Det ved vi om rockerklubben Satudarah

Satudarah er ikke populær blandt borgerne på Lolland og Falster. Deres seneste aktiviteter har gjort dem utrygge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Satudarah har gjort sit indtog på Lolland og Falster. Nogle borgere har oplevet støj, fester og uheldige situationer, som har gjort dem utrygge. 

Senest har rockergruppen fået et forsamlingsforbud af Guldborgsund Kommune, hvilket betyder, at de ikke må opholde sig i deres klubhus i Egebjerg på Falster.

Ejeren må bruge huset til bolig, som det oprindeligt er tiltænkt. 

Egebjerg er ikke det første sted, hvor rockerne bliver forhindret i at samles. 

Tilbage i december 2017 blev deres klubhus i Maribo på Lolland tømt af fogeden, og i januar 2018 blev rockerne smidt ud af en trælast i Idestrup på Falster. 

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Få et overblik over Satudarahs færd på Lolland og Falster
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Få et overblik over Satudarahs færd på Lolland og Falster

Satudarah i Danmark ville ikke sidestilles med HA

Rockergruppen gjorde sit indtog i Danmark i 2013, da bandegrupperingen VHK (Værebros Hårde Kerne) fra Bagsværd valgte at tage Satudarahs rygmærke til sig, og den danske afdeling fik navnet Satudarah MC Northside.

I udlandet er rockerklubben flere gange blevet koblet sammen med hashhandel, våben, vold og narkokriminalitet, og samtidig har klubben ligget i konflikt med Hells Angels i Tyskland og Holland.

quote Satudarah Danmark er ikke i opposition til, endsige fjender eller uvenner med andre MC-klubber i Danmark og ønsker ikke at være det

Satudarah Danmark

Derfor var bekymringen også stor, da klubben slog sig ned i Danmark, men dengang afviste klubben på sin danske Facebook-side, at der skulle være grund til bekymring.

- Satudarah Danmark er ikke i opposition til, endsige fjender eller uvenner med andre MC-klubber i Danmark og ønsker ikke at være det. Dette finder vi vigtigt at fastslå, idet medierne i den seneste tid har beskrevet os som værende modsætning til HA, hvilket vi på det bestemteste skal benægte, skrev klubben.

Efterfølgende har Satudarah dog været i konflikt med Bandidos MC, hvilket blandt andet har ført til flere skudepisoder i Maribo og Næstved.

Rygter om klub i Næstved 

Kort efter rockerklubben havde slået sig ned i Bagsværd, gik der rygter om, at klubben også ville oprette en afdeling i Næstved.

Ifølge rygtet skulle klubben have planer om at slå sig sammen med Bandidos-udbrydergruppen Westside Nation.

Men på daværende tidspunkt afviste en unavngiven talsmand fra klubben, at Westside Nation skulle være en del af klubben.

- Det er de ikke. Det må du meget gerne mane i jorden. Det er rygter. Du skal ikke tro på noget som helst, sagde talsmanden til tv2.dk.

Men klubben endte med at slå sig ned i Næstved, hvilket skabte konflikter i området.  

Klubbens gang på Lolland og Falster 

Tilbage i november 2017 kunne TV ØST fortælle, at der gik rygter om, at klubben ville åbne afdelinger på Lolland, i Norddjursland og i byer som Vejle, Holbæk, Odense og indre København. 

quote Først og fremmest har de et kriminalitetsmarked på Lolland og Falster. Og et klubhus er for dem et omdrejningspunkt, og det var ikke med deres gode vilje, at de forlod deres klubhus i Maribo. Så det har været vigtigt for dem at finde et omdrejningspunkt for deres aktiviteter

Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Efterfølgende har klubben bekendt slået sig ned på Lolland og Falster, og ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er der en god grund til, at de har slået sig ned netop her. 

- Først og fremmest har de et kriminalitetsmarked på Lolland og Falster. Og et klubhus er for dem et omdrejningspunkt, og det var ikke med deres gode vilje, at de forlod deres klubhus i Maribo. Så det har været vigtigt for dem at finde et omdrejningspunkt for deres aktiviteter, sagde Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST i april. 

Satudarah har rødder i Holland

Rockerklubben Satudarah har sine rødder i Holland, hvor klubben første gang så dagens lys i byen Moordrecht i 1990.

De første medlemmer var indvandrere eller børn af indvandrere med tilknytning til den indonesiske øgruppe Molukkerne. Indonesien var tidligere en hollandsk koloni.

Klubbens navn og logo er da også inspireret af den indonesiske stammekultur. ”Satu” er indonesisk for ”ét”, og ”darah” betyder blod, så Satudarah betyder altså ”Ét blod” - mere frit oversat kan navnet tolkes som ”blodbrødre”.

Navnet skal understrege at alle i klubben er lige uanset race og kultur. Det samme skal klubbens logo, som forestiller en hvid indianerfigur.

Siden rockerklubben blev dannet, er den vokset eksplosivt, og i dag har klubben afdelinger i 20 lande heriblandt Belgien, Spanien, Malaysia, Sverige, Norge og Danmark.

Læs også
Satudarah rykker til Falster igen: - Det er rigtig ærgerligt
Læs også
Satudarah rykker til Falster igen: - Det er rigtig ærgerligt

Kilder: Denne artikel bygger på oplysninger fra Satudarahs hjemmeside, tidligere artikler fra Berlingske, TV 2, Politiet, Guldborgsund Kommune og Ekstra Bladet.


Nyhedsoverblik