Sygeplejerskestuderende Jacqueline Salour overvejer at rejse til Norge, når hun bliver færdiguddannet.
Hun synes, de danske sygeplejersker får for lidt i løn.
- Lønnen betyder meget. Jeg tænker, jeg ikke skal arbejde i det offentlige, fordi vi får så lidt for det. I Norge bliver man faktisk betalt, hvad man fortjener, siger hun.
Alligevel konkluderer en lønstrukturkomité på et pressemøde tirsdag, at sygeplejersker får en passende løn sammenlignet med andre faggrupper.
Jacqueline Salour bliver dog støttet af Dansk Sygeplejeråd.
Her mener forkvinde for Kreds Sjælland, Anne Marie Holst Sommer, at komitéens konklusion er misvisende, fordi den medregner sygeplejerskernes genetillæg.
- Vores virkelighed er helt anderledes end den, som lønstrukturkomitéen fremlægger. Vi får for lidt i løn. Hvis man trækker genetillægget fra, så ligger vi lavere, end hvad vi egentligt burde have i løn, siger hun.
Anne Marie Holst Sommer mener, at hvis sygeplejerskerne kunne vælge imellem genetillæg og at arbejde i dagstimerne, så ville de fravælge tillæggene.
- Der er ingen tvivl om, at de fleste sygeplejersker ville synes, det er fedt at have et arbejde, der kun er fra klokken 7 til 15 i hverdagene, så man kunne have tid til at være sammen med sin familie og sine børn, siger forkvinden.
Parterne skal vurdere konklusionen
Komitéen består af en række eksperter samt repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
De har undersøgt offentlige lønninger ud fra en model, der tager højde for uddannelsesniveau, erhvervserfaring og ledelsesansvar.
Ud fra den model er sygeplejersker ikke underbetalt, hvis deres tillæg medregnes.
Men hos komitéen understreger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, at der også kan være andre vigtige faktorer i løn-diskussionen.
- For alle grupper, også sygeplejerskerne, gælder det, at der er nogle andre faktorer, der skal tages hensyn til. Der skal også tages hensyn til, om der er nogle argumenter for, at aflønning af ledelsesansvaret, erfaring og uddannelse skal være anderledes end det gennemsnitlige. Så det er præcis den bold, der er spillet ind til parterne, og som de skal tage stilling til i forhandlingerne, siger han.
Andreas Nielsen blev færdig som sygeplejerske i januar i år.
Han har fået job hos en privatpraktiserende læge, hvor han får 5.000 kroner mere i løn om måneden, end han ville få i det offentlige, og han har ikke i sinde at skifte job.
- For at skifte til det offentlige, ville det kræve, at vi bliver honoreret for den arbejdsmæssige indsats, vi laver, og det mener jeg ikke, vi bliver. Man får en lavere grundløn, dårligere pension, og så er der virkelig travlt i det offentlige system, siger Andreas Nielsen og fortsætter:
- Hvis jeg har lyst til at give almisser, kan jeg gøre det i min fritid.
Blandt de lønningsgrupper, der ifølge komitéen tjener mindst i forhold til deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse ligger pædagogmedhjælpere og rengørings- og husassistenter.