Serie
Sådanmark

Sådanmark

Dagens udgave af Sådanmark er et temaprogram. Alle historierne handler nemlig om danskere, som skaber eller gør noget sammen i fællesskab. Og netop det emne ligger dagens to medværter nært. Peter Frödin og Anders W. Berthelsen har nemlig skabt deres aktuelle show ‘Mor og Far sidder i Grøften’ i fællesskab med Kirsten Lehfeldt og Mia Lyhne. Mød de to unge venner, som sammen har skabt et kødudsalg i Karrebæksminde, mød vennerne, der svømmer Bornholm rundt og kom med i søstrene Marianne og Charlottes ishus, hvor nydelsen og fællesskabet er det vigtigste.
19/6/2018

Magasinet Sådanmark samler det bedste tv fra TV2's otte regioner. Programmet når rundt i alle hjørner af landet, og historierne er kendetegnet ved masser af nerve, nærvær og glimt i øjet.
Vi har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.

Nye afsnit mandag-lørdag kl. 20:15 på TV ØST.