Serie
Sådanmark

Sådanmark

Det er 19. sæson, at Søren Østergaard rejser sit Zirkus Nemo telt og optræder med sin helt egen fortolkning af cirkus. Og igen i år er både Smadremanden og Bager Jørgen at finde på rollelisten. I dag forlader han sit zirkus for at være gæst hos Annemette Voss i Sådanmark, og her fortæller han, hvordan han udvikler sin forestilling, og hvorfor det er tilstrækkeligt kun at øve sig i en uge op til premieren. Og så skal vi også se spændende historier fra hele Danmark om bl.a. DM i grill og den vilde golfbane, som lige er åbnet udenfor Kerteminde.
18/7/2017

Magasinet Sådanmark samler det bedste tv fra TV2's otte regioner. Programmet når rundt i alle hjørner af landet, og historierne er kendetegnet ved masser af nerve, nærvær og glimt i øjet.
Vi har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.

Nye afsnit mandag-lørdag kl. 20:15 på TV ØST.