Tyve smadrer 26 biler: De skulle have været leveret i morgen

Opel-forhandler i Ringsted, Morten Dinesen er godt træt af de ukendte gerningsmænd, der natten til søndag brød ind i biler i hans virksomhed og stjal airbags.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sjælland har den seneste tid været plaget af en del indbrud hos autoforhandlere, hvor målet har været airbags og i weekenden har gerningsmænd så slået til i både Næstved og Roskilde og i særdeleshed Ringsted, hvor Opel-forhandleren på Huginsvej nu skal i gang med at reparere 26 af bilerne, der står til salg.

En del af dem skulle ellers være leveret til en kunde i morgen, men det må Morten Dinesen nu udskyde.

- Det er faktisk det værst tænkelige, der kunne ske for mig, for nu har jeg gået og ventet på at kunne levere de biler til entreprenøren i morgen, men vi må se om vi ikke kan løse det, siger Morten Dinesen.

 Se mere fra autoforhandleren i Ringsted i videoklippet øverst på siden. 


Nyhedsoverblik