TMS Ringsted kan nu spille sig i landets bedste håndboldrække.
Holdet sikrede sig i dag den tredjeplads i herrernes 1. division i håndbold, der giver adgang til kvalifikationsspillet om oprykning til ligaen.
Det skete efter en sikker 31-14-sejr hjemme i Ringsted over bundholdet Korsør-Slagelse, der allerede er rykket ud af rækken. Ringsted spiller den første kamp i kvalifikationsspillet mod Skanderborg 2. påskedag klokken 18.
Omvendt glippede muligheden for oprykningskampe for Team Sydhavsøerne, der trods en sejr i dag over Lemvig-Thyborøn, må nøjes med en fjerdeplads i rækken.