Center tabte 120 millioner kroner: Nu er der overskud og rekordmange gæster

Danmarks eneste rigtige outletcenter har fået fat i kunderne og styr på økonomien. Nu er der planer om en udvidelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det går godt hos det store outletcenter i Ringsted.

For tredje år i træk tjener Ringsted Outlet nemlig penge, og antallet af gæster forsætter med at stige.

Det skriver Finans.dk.

Sidste år kunne Ringsted Outlet, som er ejet af TK Development og Capman Real Estate, fremvise et overskud på 1,3 millioner kroner. Men det har været en dyr omgang at introducere outlet-begrebet herhjemme i Danmark.

quote Den positive udvikling i selskabet forventes at fortsætte de kommende år, og ledelsen forventer også et positivt resultat i 201

Skriver Ringsted Outlet-ledelsen i det nye regnskab

Siden centeret åbnede i 2008, har outletbyen tabt omkring 120 millioner kroner. Derfor var ejeren, TK Development, for år tilbage tvunget til at skyde et stort millionbeløb ind i centeret for at sikre driften.

Planer om stor udvidelse med langt flere butikker

Ringsted Outlet er på 13.200 kvadratmeter og havde i fjor omkring 1,6 millioner besøgende. Det er mere end en fordobling på fem år.

Hele 84 procent af arealet i outletbyen er ifølge Finans.dk udlejet, og der er planer om en stor udvidelse med langt flere butikker.

- Den positive udvikling i selskabet forventes at fortsætte de kommende år, og ledelsen forventer også et positivt resultat i 2017, skriver Ringsted Outlet-ledelsen i det nye regnskab.

Idéen bag outlet-konceptet er at sælge kendte mærkevarer til nedsatte priser. Det sker eksempelvis fra butikker i en outletby fjernt fra de dyre strøgbutikker. 

08040429_outletstatus.jpg
Læs også
Ringsted Outlet fik syv millioner i underskud
08040429_outletstatus.jpg
Læs også
Ringsted Outlet fik syv millioner i underskud

Nyhedsoverblik