Lolland Kommune havde i 2016 den dårligste kassebeholdning pr. indbygger af alle landets kommuner.
Kommunen er skarpt efterfulgt af Holbæk og Vordingborg Kommuner.
Gennemsnitslikviditeten i de danske kommuner var i 2016 på 7098 kroner pr. indbygger, men i Lolland Kommune lå den på bare 1486 kroner. Det viser tal fra Økonomi- og indenrigsministeriet.
Kan risikere statslig administration
Fortsætter tendensen i år, er i alt otte danske kommuner ifølge Nordvestnyt i fare for at blive sat under statslig administration på grund af deres kritisk lave kassebeholdning.
Kommer likviditeten under 1000 kroner pr. indbygger, vil Økonomi- og Indenrigsministeriet løfte pegefingeren og kræve redegørelser fra de pågældende kommuner.
I vores område ligger alle kommuner med undtagelse af Ringsted Kommune under landsgennemsnittet.
Du kan se, hvor høj kassebeholdningen er pr. indbygger i din kommune her: