Skolen er der, som den har været hele tiden.
Men skolens ledelse er blevet flyttet til en anden skole, og skolebestyrelsen skal ud over denne skole også holde styr på fire fem andre skoler, en børnehave og måske en vuggestue.
Sådan er situationen for rigtig mange skoler i regionen, der de seneste år er blevet omdannet til en såkaldt distriktsskole. Distriktsskolerne er i øjeblikket til diskussion i flere kommuner, og i Odsherred Kommune diskuterer politikerne helt at droppe den kontroversielle ledelsesmodel.
Det fjerner rigtig megen nærhed og opmærksomhed, når en skole omdannes til en afdelingsskole, og ledelsen sidder på en anden skole
Ifølge formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er skolerne bedst tjent med at have deres egen ledelse.
- Det fjerner rigtig meget nærhed og opmærksomhed, når en skole omdannes til en afdelingsskole, og ledelsen sidder på en anden skole, måske langt derfra. På den måde reducerer man en folkeskole til at være et uddannelsessted som ingen reelt føler for, siger Mette With Hagensen til TV ØST.
Hun mener, det store problem med distriktsskolerne er, at det berøver skolerne muligheden for at gøre ting forskelligt, og at man derfor ikke kan tilpasse skolernes drift efter eksempelvis skolens størrelse og lokalsamfundet omkring det.
På kant med loven - og nogle gange i modstrid
Hun oplyser videre, at kommunerne bruger en mindre lovændring til at oprette skolerne.
- Det var en lille ændring, og her havde ingen tænkt på distriktsskolerne som en styringsmodel for folkeskolerne. Det er en model, der ikke er indtænkt i loven om folkeskolen - og som nogle steder også er i modstrid med loven, siger Mette With Hagensen.
Modellen indebærer, at de lokale afdelingsskoler mister deres ledelser til fordel for distriktsskolen, der skal have leder og en tilknyttet skolebestyrelse.
Men fordi fokus i sådan en ordning er på de mere overordnede spørgsmål på tværs af skolerne, og kendskabet til den enkelte afdelingsskole på tværs af bestyrelsen er småt har man nogle steder oprettet særlige afdelingsråd eller profilråd, der har fået tilført beslutningskompetence fra skolebestyrelserne.
- Den måde at gøre tingene på er i strid med loven. Skolebestyrelserne kan ikke berøves deres magt, og derfor må de lokale råd ikke have nogen kompetence, siger Mette With Hagensen.
Dette er dog ikke tilfældet i Odsherred Kommune, hvor en del af kritikken af organisationsmodellen er, at de lokale råd på skolerne ikke har nogen reel indflydelse på skolen.
Mange skoler berørt
At miste ledelsen er siden kommunalreformen sket for 275 skoler på landsplan. De er nu underlagt distriktsskolerne, selvom der stadig undervises på adressen.
Antallet af skoler på den nye ordning er langt højere end antallet af skoler, der er er blevet lukket siden kommunalreformen. Her er tallet 220.
Når en skole bliver underlagt en distriktsskole, så kaldes den fysiske enhed for en afdelingsskole eller en matrikkelskole.
Men omdannelsen af skoler eller sammenlægning i afdelingsskoler kan betyde, at en del forældre ikke længere vil tage så aktivt del i skolens liv, siger Gunnar Lind Haase Svendsen, der har forsket i, hvordan skolelukninger og sammenlægning af skoler påvirker lokale samfund.
- Det er en blokering for mange, hvis de skal køre langt for at deltage i eksempelvis en skolebestyrelses arbejde, siger han.