Ejeren af et pizzaria i Slagelse er i dag blevet fundet skyldig ved Retten i Næstved i flere voldtægter af en bare 8-årig pige.
Det oplyser Susanne Bluhme, anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Voldtægterne fandt sted i pizzariaets baglokale samt på to andre adresser i Slagelse gennem en periode på fire år fra 2001 til 2005. I dag er pigen 22 år gammel.
Hvilken straf den 50-årige pizzariaejer får er endnu ukendt, da strafudmålingen er udsat på baggrund af, at manden skal mentalundersøges.
Ifølge Susanne Bluhme kan der gå op til et par måneder, før det ligger fast, hvilken dom manden får.