Serie Mad med Mads og David

28:52

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Svin

23/12/2016

David laver flæskesteg UDEN svær som en alternativ julemiddag. Til gengæld får sovsen englene til at synge.


Stegen:
1 stor svinekam
Lidt frisk timian
2- 3 tsk. Balsamico eddike
Groft salt og friskkværnet peber

Saucen:
Svær og ben fra svinekammen
Frisk timian
2 løg
1 hvidløg
2 juleøl
2 tsk maizena
50 gr. smør

Jordskokker:
400 gr. jordskokker
3 spsk. farin
1 tsk. kanel
2 tsk. sennep
salt og peber
frisk timian

Stegen:
Skær sværen af stegen og fjern evt. sener samt benene. Gem det til saucen.
Rids toppen og gnub kødet ind i friskhakket timian og balsamico. Tilsæt godt med salt og peber. Kom stegen i ovnen i ca. 1 time ved 200 gr.

Sauce:
Kom flæskesvær i en varm tykbundet gryde
Kom halverede løg og hvidløg (med skræl) ned til og steg det af. Tilsæt benene.
Derefter tilsættes en smule balsamico, frisk timian og juleøl. Lad det koge godt ind i ca. en time. Sigt ben etc. fra og rør maizenamel i og en smule smør.

Jordskokker:
Vask jordskokkerne grundigt og halver dem.
Rør sennep, brun farin og kanel til en lage, som røres i jordskokkerne. Smag til med timian, salt og peber. Og kom dem i ovnen til stegen og bag møre i 45 min.
Anret stegen i skiver med jordskokkerne ved siden af. Kom saucen over og pynt med grønt.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Mad med Mads og David sendes hver fredag kl. 19.50 på TV ØST

Følg Mads og David på facebook

Køb evt. kogebogen med Mads og David

Afsnit

Alle serier A - Å