Serie Mad med Mads og David

28:27

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Knurhane med jomfruhummer

02/12/2016

Mads har været hos fiskehandleren i Odden Havneby og hente Knurhane og Jomfruhummer, som begejstrer David så meget, at han laver kartofler til.


OPSKRIFT:
Knurhane, eller anden fisk skåret i filet

4 ( gerne flere )jomfruhummere
200 gr. asparges kartofler
100 gr. kejserhatte
2 spsk sherry eddike
2 dl fløde
2 scalotteløg
Skovsyre og karse til pynt
Salt og peber

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.

Skær fisken ud i fileter ( eller få din fiskemand til at gøre det). Skær fileten ud i mindre stykker. Snit et kryds i skindet.
Steg fisken med skindsiden nedad for at gøre det sprødt. Vend den om på den anden side og steg lidt. Til sidst trykkes fileterne ned mod panden, med skindsiden nedad for at sikre at hele skindet er sprødt. Smag til med salt og peber.

Skræl og snit scalotteløgene. Steg kejserhattene af på en varm pande med lidt olie. Tilsæt løgene. Kom en sjat sherryeddike på og derefter fløde. Lad det stå og simre.

Bræk hovedet af jomfruhummerne og fjern hale og skal. Husk at få tarmen med ud. Steg dem kort af på begge sider på fiskepanden.

Anret med kartoflerne i bunden, kom de flødestuvede svampe over og kom så fisk og jomfruhummer ovenpå. Pynt med friske urter.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Mad med Mads og David sendes hver fredag kl. 19.50 på TV ØST

Følg Mads og David på facebook

Køb evt. kogebogen med Mads og David

Afsnit

Alle serier A - Å